Realm At Play - Et moderne pinseoratorium

40.600,00 kr. 101.50% af 40.000,00 kr.

73

crowdfunders
udløbet
tigerdyr13 @tigerdyr13

medlem siden 16. maj, 2012

Om projektet

Realm At Play er et livsbekræftende og kraftfuldt korværk med et dybtliggende budskab og original musik. Musikken er komponeret af Kristian Skårhøj, som i sine varierede kompositioner har brugt den menneskelige stemmes muligheder fuldt ud. Klangidealerne er hentet fra Bobby McFerrins VOCAbuLarieS album og teksterne tager udgangspunkt i menneskets søgen efter ånd og inspiration.

Kristian har hentet inspiration i mange af verdens kulturer - således spores der både elementer af vesteuropæisk klassisk musik, indiske og afrikanske toner samt moderne jazz og populærmusik. Alt sammen klangfarver der bakkes op af et organisk og swingende percussionspor.

Værket er et moderne bud på et 'pinseoratorium'. Oratoriet bruger bibelske tekster til at formidle emnet 'ånd'. Hvad er ånd? Hvad vil det sige, at ånden kommer over én? Gør den det dagligt, ved festlige lejligheder eller kun for særligt udvalgte? Kan man gribe den? Kan man begribe den?

Realm At Play er også et filosofisk/teologisk bud på, hvad det vil sige at leve et vitalt og inspireret liv (in-spirit) og hvordan vi kan finde kilden til det.

En af pointerne ved Realm At Play er at der til liveopførslerne indgår improviserede sektioner som en formmæssig formidling af pinsedagen (hvor Guds ånd greb apostlene og de begyndte at tale i tunger). På albummet kan der i sagens natur ikke indgå improvisationssektioner, men værkets velskrevne og levende satser vil blive fanget i en lækker lytteværdig produktion som du kan sætte på hjemme i din stue.

Albummet vil blive optaget og produceret i løbet af 2013. På albummet vil der indgå adskillige professionelle sangere, heriblandt sangere fra Songs Of The Moment, Vocal Line, The Real Group, Voxnorth mfl.
Album download
Minimumsbeløb 100,00 Du får adgang til musikken som download til fri brug på din computer eller ipod.
CD
Minimumsbeløb 150,00 Du får tilsendt en færdigtrykt CD med musikken.
CD med signatur
Minimumsbeløb 180,00 Du får tilsendt en færdigtrykt CD signeret af Kristian Skårhøj.
Skypekoncert + album download
Minimumsbeløb 600,00 Kristian afholder en personlig Skype koncert for dig og dine venner/familie. Koncerten består af improvisation på loopstation og varer 15-20 min.
CD, signatur og navn i coveret
Minimumsbeløb 1.000,00 Du får tilsendt signeret CD og takket i coveret som bidragsyder.
Middag i København + CD
Minimumsbeløb 2.000,00 Du får muligheden for at møde Kristian til en middag i København (betalt). Ved middagen får du også en signeret CD.
Korworkshop (lille)
Minimumsbeløb 3.000,00 Kristian kommer ud til dit kor og laver en 3 timers workshop. Workshoppen indeholder indstudering af én af sangene fra Pinseoratoriet samt introduktion til circlesongs. (Transportudgift fra København lægges oven i donationbeløbet)
CD, signatur, tak i coveret og karmapoint
Minimumsbeløb 5.000,00 Du får signeret CD, særlig tak i coveret og max karmapoint til dit liv!
Korworkshop (stor) + CD til alle i koret
Minimumsbeløb 8.000,00 Kristian kommer ud til dit kor og laver en 5 timers workshop. Workshoppen indeholder indstudering af 1-2 af sangene fra Pinseoratoriet samt udvidet introduktion til circlesongs. (Transportudgift fra København lægges oven i donationbeløbet)
Partnerskaber