Fall back

5.014,00 kr. 3.34% af 150.000,00 kr.

6

crowdfunders
udløbet
emborg @emborg

medlem siden 25. september, 2012

Om projektet

Lights! Camera! Action!


Er du vild med film?


Vil du være med til at “skabe” en film?


 Nu kommer muligheden for første gang i Danmark!


 

At lave film er langsommeligt, dyrt, kompliceret, men også helt fantastisk! Det er muligheden for at skabe noget som kan underholde og bevæge mange mennesker. Og når nu så mange er interesseret i film, så må det da også være muligt, at vi sammen kan løfte opgaven med at finde penge til at lave en!

Så nu skal vi lave film sammen. En kortfilm på engelsk, men lavet af danskere. Men hvorfor på engelsk? Fordi det manuskript jeg faldt for var på engelsk, og med en engelsksproget film er der mange flere steder vi kan få vist vores film. Derfor prøver vi også at få englænderne til at spytte i kassen. Derfor er filmen, der forklarer projektet, på engelsk. Optimalt ville vi gerne optage filmen i London, men hvis det ikke kan lade sig gøre, så er der rigtigt mange gode engelske skuespillere i Danmark, som også vil være helt fantastiske.

Når du støtter projektet, vil du have muligheden for at være med i hele processen. Du får mulighed for at læse manuskriptet før vi går i gang med produktionen. Du kan komme med gode ideer til manuskriptet, og måske bliver dine ideer en del af den færdige film. Har du forslag til hvem, der kunne spiller rollerne, så er det bare med at råbe op! Så dine holdninger og ideer kan være med til at forme, hvordan den færdige film bliver.

Under alle omstændigheder holder vi dig løbende orienteret om hvordan det går med projektet. Der kommer små film med hilsner og historier om, hvor langt vi nu er kommet.

Hvis du repræsenterer en organisation eller virksomhed og tænker, at det kunne være interessant at deltage i projektet, eller hvis du har lyst til at støtte med et større beløb eller har andre ønsker til incitamenter end dem der er beskrevet så skriv til: fallback@jesper-emborg.eu
Partnerskaber