Når lynet slår ned

75,00 kr. 0.38% af 20.000,00 kr.

1

crowdfunders
udløbet
christinapold @christinapold

medlem siden 25. januar, 2013

Om projektet

”Når lynet slår ned – en græsenkes bekendelser” handler om en kvindes kamp for det gode liv. Vi følger hende i forskellige perioder af hendes liv specielt omkring hendes oplevelser af den skelsættende begivenhed, der får hende fuldstændig af skifte spor i hendes liv, handlinger og tankemåde. Det er bog om psykiske mekanismer, om det at være menneske, om at ville udvikle sig koste hvad det vil. En bog om viljestyrke, nysgerrighed, sorg, skyld, skam, bekymringer, frygt, depression. Om at komme langt væk fra sin sjæl - den man virkelig er. Leve i sindets og samfundets verden, stoppe op og påbegynde vejen tilbage til sjælen. Om at betale prisen – og få så meget mere tilbage af livet.

Rejsen tager udgangspunkt i beslutningen om et livsskifte i 2008 og fortæller om årene op til, hvor hovedpersonen har gravet sig længere og længere ned i en negativ spiral af tankemønstre, for herefter at studere intenst hvordan man finder sin sjæl, lærer sig selv at kende som den, man er dybest inde og kommer hen i en positiv spiral af tankemønstre og livsførelse.

Vi møder hovedpersonen første gang i Guatemala, hvor tungsindets slør er ved at lette, så hun begynder at se klart efter lynet er slået ned 2 år forinden.

Herefter følger en lang intens flerårig kamp for at komme tilbage til livet. Men det stikker dybere, da hun bestemmer sig for at finde et bedre liv, end det hun kendte før hændelsen. Dette involverer tonsvis af selvhjælpsbøger, lydfiler i form af hypnoser og meditationer samt foredrag, workshops og uddannelser. Specielt coachinguddannelsen får hende tættere på hendes sjæl, men det er hendes vilje til at se frygten dybt i øjnene, der virkelig rykker.

Gennem hendes rejse kigger hun på de negativt belastede sider af hende selv. Hendes jalousi, bekymringer og angst. Angsten for at miste, mistilliden til mænd, mistilliden til livet, had til livet. Hun tager kampen op. Kigger gennem flere år angsten i øjnene med fokus på bestemte emner.

Bogen er fortalt i et blogsprog uden faste rammer. Talesprog, tanker og bekendelser. Korte sætninger, engelsk blandet med. Kort sagt hendes eget sprog, der flyder frit fra leveren uden tanke på rammer og ”sådan gør man”…for det er den verden, hun vil væk fra.

Start rejsen på linket http://christinapold.dk/2013/01/ helt i bunden af siden, og se om det er noget, du vil støtte fra blog til bog. Flere af mine læsere udtrykker begejstring, så støtten hjælper på rejsen fra drøm til virkelighed. Efter udgivelse planlægger jeg at tage rundt og holde foredrag om min historie og om min udvikling derfra.

Nu skal historien altså trykkes på et trykkeri og distribueres til biblioteker, bogbaser og forretninger.

Til dette har jeg brug for 20.000 kr, som jeg søger gennem crowdfunding her på www.booomerang.dk. Det foregår på den måde, at du kan bidrage med et valgfrit beløb, og er beløbet over 50 kroner vil du indgå i én af kategorierne til højre under ‘Incitamenter’. Der følger nemlig en gave med som tak fordi du hjælper med til bogens tilblivelse. Støtter du med 160 kroner eller derover, reserverer du én af de nye bøger, som vil blive sendt til din postadresse når pengene er fundet og trykkeriet har været igang. Ønsker du at bestille flere bøger, kontakt da Christina på nedenstående mail.
Hvis beløbet ikke bliver nået får alle bidrag-ydere deres penge retur minus et transaktionsgebyret som er betalt til TELLER.

Bogstøtten kører indtil 31. marts 2013.

Glæder mig til at møde dig...og hold fast i dine drømme :-)
Kærlig hilsen Christina "Livsnyder" Pold

For spørgsmål, skriv til
hej@christinapold.dk
Partnerskaber