Om projektet
Hjælp Maja til HawaiiLørdag: småbørns mor, søndag: jernkvinde, mandag: udtaget til VM på Hawaii.
Jeg deltog i, og gennemførte i søndags min første Ironman i København, hvor jeg desuden var så uforskammet heldig at kvalificere mig til Verdensmesterskaberne på Hawaii d. 12. oktober 2013 – lige om lidt! En drøm jeg troede var forbeholdt andre, men som ud af det blå blev til virkelighed på en helt almindelig mandag eftermiddag.
Og netop der er min udfordring: jeg har virkelig brug for økonomisk hjælp, for at drømmen kan gå i opfyldelse. Der skal bruges penge til startnummer, flybilletter, hotelophold, leveomkostninger, tabt arbejdstid, og udstyr. Det er penge jeg skal skaffe i en fart. Da jeg ikke er medlem af en TRI-klub, er der ikke nogen organisatorisk støtte i det etablerede miljø, og de fleste fonde tager kun imod ansøgninger få gange om året og har en meget lang beslutningsproces, og kan ikke nås inden. Som privatperson falder jeg derfor imellem den støtte der er til brede idrætsaktiviteter i foreningslivet og eliteidrætten via fx TeamDanmark. Derfor håber jeg at kunne få bidrag fra firmaer og privatpersoner.
Jeg arbejder til daglig i Gentofte Kommune, men blev i 2009 sygemeldt med stress. Jeg havde været en rigtig sofakartoffel, men meldte mig ind i et lokalt fitnesscenter og begyndte at løbe lidt. Jeg fandt hurtigt ud af, at løbetræning gjorde mig glad og gav fysisk og mentalt overskud Beslutningen om at deltage i et ½ maraton blev taget kort tid efter jeg startede på mit arbejde på deltid. Det var et sus uden lige at gennemføre, og der gik ikke mere end et par måneder før jeg stod på startlisten til mit første Maraton – H.C.Andersen Marathon i Odense. Det var fedt!
I foråret 2011 begyndte jeg så småt at dyrke triatlon, og tilmeldte mig mit første stævne: IForms Kvindetri - 300 svømning, 20 km cykling og 4 km løb.
Det var forfærdeligt. Helt håbløst. Jeg var elendig til at svømme og klarede de 300 meter i noget, der mindede om brystsvømning. Cyklingen foregik i stiv modvind, og på løbeturen fik jeg knæ problemer og måtte ned at gå otte gange.
Alligevel havde noget fanget mig. For et år siden havde jeg aldrig troet det var mig muligt at svømme 3,8 km i åbent hav for derefter at cykle 180 km og slutte af med at løbe et maraton.
Men jeg tænkte: "Hvis andre kan, så kan jeg også"! Det var den ultimative udfordring! Jeg kan lide at presse mig selv, jeg kan lide at opleve, jeg kan meget mere end jeg selv tror, jeg kan lide at blive bedre og stærkere for hver dag der går. Og jeg er tilsyneladende blevet god til det jeg gør, siden jeg nu sidder med det her startnummer til de fleste langdistance triatleters store drøm: Verdensmesterskaberne på Hawaii!
På vej mod min ironman oprettede jeg en blog på Facebook om tankerne og træningen, alt fra skader til spørgsmålet fra andre om ikke jeg er en dårlig mor, fordi jeg vil gennemføre en fuld triatlon. Der er mange, der følger med, fordi jeg tilsyneladende får sat ord på noget af alt det der er både sjovt, udfordrende og tankevækkende. Du er velkommen til at se med her:
https://www.facebook.com/#!/pages/Ironwoman/1384094838475995Idet jeg på ingen måde var forberedt på at skulle af sted til Hawaii har jeg oprettet denne fond, og håber der er nogen som vil hjælpe mig med at samle de midler ind der skal til for at komme af sted.
Alle beløb, store som små, kan hjælpe mig nærmere min store drøm.På forhånd tak.
Om mig:Alder: 33 år
Børn: Pige på 8 år og dreng på 3 år
Civilstand: Gift
Bopæl: Gentofte
Beskæftigelse: Ansat i Gentofte kommune
Fritid: Triatlet med stort T
