Musikalsk samarbejds projekt på tværs af stilarter

0,00 kr. 0.00% af 20.000,00 kr.

0

crowdfunders
udløbet
tobiaskankelborg @tobiaskankelborg

medlem siden 11. november, 2013

Om projektet


Minimalisme møder maksimalisme

"Jeg vil gerne introducere dig til min verden, til vores verden og vi vil gerne introducere hinanden til hinandens verden".


Sådan kunne man starte beskrivelsen af dette projekt. Lubomyr Melnyk og Tobias Kankelborg er blevet enige om at starte et samarbejde på tværs af de to musikalske kunstarter; minimalisme og maksimalisme. Hvordan lyder det når en massiv væg af toner rammer en enkel skrøbelig node i et stort rum? Hvordan føles det når en strøm af overtoner pludselig hører op og en ensom følelse af tomhed efterlades i øregangen?


"Vi vil introducere hinanden til hver vores musikalske univers og lade os inspirere sammen. Udkommet vil være en række improvisations koncerter, på dansk jord, hvor vi invitere hinanden på kaffe i en musikalsk symfoni af toner og tomhed. Koncerterne skal indspilles og udgives på vinyl og digital download. Med 40 år imellem os er der lagt op til en kamp mod tiden".


Vi vil gerne lave 2 koncerter hvor vores univers introduceres til publikum. Pengene skal bruges til at arrangere koncerterne, producere plader og betale de personer som gør denne oplevelse muligt.


Om Lubomyr Melnyk

Født 1948 (65 år gammel), er en ukrainsk komponist og pianist som 1970'erne introducerede verden for en ny teknik til at spille klaver på. Teknikken gør det muligt at spille op til 20 toner i sekundet og opleves som en kæmpe væg og toner samt overtoner hvor man langsomt lader sig sejle med på strømmen af vidunderlige harmonier. Lubomyr Melnyk har i sine aktive år udgivet mere end 17 albums, senest "Corollaries" på det engelske pladeselskab Erased Tapes.


Om Tobias Kankelborg

Født 1988 (25 år gammel), er en dansk minimalistisk komponist og pianist. Født og opvokset i et lille ø samfund hvor minimalistiske melankolske kompositioner ikke falder i god jord. Denne undertrykkelse af kreativitet drev Tobias ud i lange natte kompositioner og på 10 år er det blevet til mere end 300 minimalistiske værker, alle nedskrevet som grafiske tegninger, en metode som Tobias i dag betragter som hans signatur. Senest har man kunne opleve den minimalistiske pianist til 2 eksklusive 60 minutters improvisations koncerter ud fra visuelle indtryk af grafisk designer Michael Hansen på hhv. Det kongelige teater og V1 Gallery i København.




Tobias:

http://www.youtube.com/watch?v=JZ5d0cy4lLM

http://tobiaskankelborg.com/audio-a-title-with-no-name/

http://tobiaskankelborg.com/friday-5am/

https://play.spotify.com/artist/2G2Zm19ZCGvCZuI4GyiQxQ

 

Lubomyr:

http://www.youtube.com/watch?v=TbzU7MT-lHU

http://www.youtube.com/watch?v=SjpAtnz6Sbc

http://www.youtube.com/watch?v=LICgfSqZcdg

Partnerskaber