Ungdomscafé

1.900,00 kr. 15.83% af 12.000,00 kr.

6

crowdfunders
udløbet
jacobklausen @jacobklausen

medlem siden 2. maj, 2014

Om projektet

I forbindelse med den nye skolereform, som lægger op til en længere skoledag for elever og lærer, er det blevet besluttet, at der på Bygaden skal etablere en ungdomscafé, hvor elever på 7. – 9. klassetrin kan komme i forbindelse med deres skolegang og fritid. Ligeledes nedlægges mange af de fritidstilbud der i dag er i Erritsø og omegn, så caféen skal også være til rådighed for børn i 7. – 9. klassetrin som ikke har deres daglige skolegang på Bygaden.

Planen med caféen er, at den skal have åbent fra kl. 07.30 – 22.00 alle hverdage. I skoletiden vil caféen være bemandet af lærer og pædagoger, og uden for skoletid, vil det være en kombination af forældre og klubpædagoger som varetager voksenopgaverne. I caféen skal der være mulighed for lektielæsning, socialt samvær, kreativitet samt fysisk udfoldelse.

Etableringen af caféen skal være en aktiv proces, hvor både skole, elever og forældre deltager i de opgaver som skal løses i forbindelse med klargøring af lokaler og indretning.

Det er eleverne som skal komme med forslag til indretning af lokalerne. Skole og afdelingsråd vil være med til at træffe den endelige beslutning om indretning.

Det skal være elevernes ansvar i samarbejde med skole og forældre, at lokalerne sættes i stand og indrettes, hvorfor det kræver en stor forældreinvolvering i projektet.

Det skal forsøges at inddrage etableringen af caféen som en aktiv del af undervisningen, og derfor kræver det involvering af lærer på 7. – 9. klassetrin.

I caféen er der ønske om at etablere en biograf/game-room, og til indretningen heraf ønsker vi at indkøbe brugte biograf/teaterstole fra Esbjerg Muskteater, for at skabe den helt rigtige stemning i lokalet.

Vi ser etableringen af dette biograf/game-room som et stort aktiv for caféen, og som vil være noget de unge vil finde meget attraktivt, og derved skabe større interesse for at bruge caféen.

Den samlede pris for indkøb og montering af stolene beløber sig til DKK 12.000,00, som vi håber at kunne rejse via crowdfunding.

Vi ser crowdfunding som en spændende mulighed for at skaffe midler til at skabe et spændende og inspirerende miljø for elever på 6., 7. og 8. klassetrin, og forventer at bruge dette som et redskab til finansiering af fremtidige ønsker de unge måtte have til caféen.

 
Partnerskaber