MiMI i Mjølnerparken

750,00 kr. 5.00% af 15.000,00 kr.

4

crowdfunders
udløbet
cepi @cepi

medlem siden 8. juli, 2014

Om projektet

Giver integrationsdebatten dig en dårlig smag i munden? Er du også træt af, at der bliver talt for meget og gjort for lidt? Du har nu mulighed for at tage del i et fælles ansvar og få den gode smag tibage.

Vi har opskriften på den gode smag. Vi kalder den MiMI. Det er en festival i Mjølnerparken. Det er mennesker, der mødes. Det er mennesker, der tager ansvar. Det er en invitation til dig og resten af Danmark om at være med.

Opskrift

Fremgangsmåde

1. Pluk en håndfuld lokale foreninger fra Mjølnerparken og bland dem sammen med frivillige kræfter fra CePI. Tilføj spandevis af energi og mix med et dusin gode ideer. Lad dejen hæve over ca. 8 møder og tilfør jævnligt passende mængder af kaffe og kage.

2. Rul dejen ud så den dækker hele Mjølnerparken. Sørg for, at dejen forbliver sammenhængende og ikke sprækker ved at fugte nøje med lige dele tillid og medejerskab. Tilsæt herefter fyldet i form af folkekøkken, børneløb, street-fodbold, rapolitics og folkedans, 100 decibel god musik, en masse god mad fra Mellemøsten, Asien og Afrika og ca. 800 glade gæster.

3. Top kagen med en stor mængde godt humør, et pift af nysgerrighed og en tsk. kværnede fordomme.

 

Ingredienser

Dejen

- En håndfuld lokale foreninger fra Mjølnerparken

- Frivillige kræfter fra CePI

-Spandevis af energi

- Et dusin gode ideer

- En halv liter tillid

-En halv liter medejerskab

- Ca. 8 møder

- 30 kander kaffe

- 10 kilo kage

 

Fyldet

- Snesvis af fede aktiviteter som folkekøkken, børneløb, street-fodbold, rapolitics og folkedans

- 100 decibel god musik

- En masse god mad fra Mellemøsten, Asien og Afrika

- Ca. 800 glade gæster

 

Topping

- En stor mængde godt humør

- En tsk. kværnede fordomme

- En pift af nysgerrighed

 

Vi har opskriften, men mangler én ingrediens: 15.000 kr. Med din hjælp kan vi få råd til brædder, gasblus, råvarer, musik, scene, borde, stole, toiletter med mere. Vi sætter pris på hver en øre.

 

 

MiMI'14 afholdes i Mimersparken ved Mjølnerparken på Nørrebro lørdag den 9. august, 2014 fra kl. 10-22. 
Partnerskaber