Forud bestil Syreregns OCD-vinyl

7.480,00 kr. 149.60% af 5.000,00 kr.

31

crowdfunders
udløbet
Thor Boding @thorboding

medlem siden 13. august, 2013

Om projektet

I februar 2009 kulminerede halvandet års øvelokalejams i en indspilningssession, i et asbest- og mug fyldt sommerhus, på det nordlige Falster. Rasmus havde 4 måneder forinden forladt bandet, efter et utal af kunstneriske diskussioner med Thor Boding, men i mangel på at kunne finde en passende erstatning, tog han med som studietrommeslager, for at indspille dét, som skulle blive til pladen OCD.

Da kalenderen skrev maj, havde Lasse Elkjær og Thor mixet pladen færdig, og der blev forhandlet med legendariske Orhpeus Records, om en 12" vinyludgivelse. Disse fandt dog, efter eget udsagn, at pladen var "for blueset" og for lidt "syret", så pladen blev udgivet for egen hånd på cd, gennem proforma selskabet Jawbreaker Productions, med en releasekoncert i August 2009 (hvor Kim Bat sad ved trommesættet).

Albummet høstede blandede anmeldelser, men anses i dag for at være en af de plader som startede den dansksprogede syrerocks renæssance, som lige nu skylder ind over kongeriget.

"Hvor/hvornår kan vi få OCD på vinyl" er et spørgsmål som orkestret ofte har fået stillet, ikke mindst efter den nye vinyludgivelse af bandets andet studiealbum, Skabt Værk Består. Bandets pladeselskab, det tyske Kozmik Artifactz, har derfor valgt at udgive OCD på 180 grams vinyl, begrænset til 300 eksemplarer. For den bedste lydoplevelse skal vi have remastered de originale filer, så de passer til vinylformatet. Derfor beder vi nu om hjælp til dette, ved at tilbyde at forudbestille et eksemplar af den trykte vinyl.

TJ Lipple, som stod for masteren til singlen Hvem Ved Hvad/Søvngængeren og albummet Skabt Værk Består, vil også stå for processen i denne omgang. Vi søger derfor 5000,- som vil kunne dække hans troldom, med de originale filer. Hvis vi skulle komme over det ønskede beløb vil pengene går direkte til puljen, som skal betale for den nye plade, vi allerede har de første idéer til...

Vi håber så mange som muligt har lyst til at støtte os i dette, så vi kan give albummet den udgivelse, som det altid har fortjent!

De bedste hilsner om fred, kærlighed og rock&roll-

Syreregn

 
Partnerskaber