Koldings Kattedamer - hjælp til katte i nød

0,00 kr. 0.00% af 20.000,00 kr.

0

crowdfunders
udløbet
Inchka de Muiter @inchka

medlem siden 25. januar, 2015

Om projektet

På grund af et stigende problem med vildkatte og hjemløse tamkatte i Kolding, er vi nogle ildsjæle der nu tager sagen i egen hånd. Kolding Kommune opsagde i september 2011 sit samarbejde med Kattens Værn, og siden da har der også været nogle milde vintre. Resultatet er en hastigt voksende bestand af katte, der har brug for hjælp. Vores forsigtige første mål er at indsamle 20 000 DKK (gerne mere) til at få hjulpet de katte der har mest brug for hjælp.  Helt konkret vil de blive indfanget, sundhedstjekket, neutraliseret og øremærket. Derefter vil de enten få et blivende hjem, komme i midlertidig pleje, eller ville blive genudsat med tilknytning til en fodervært, der påtager sig opgaven at holde øje med katten, og fodre den. Vi samarbejder med Dyrlægehuset på Galgebjergvej, og vi er bakket op af Kattens Værn, som også har lovet at kontakte Kolding Kommune for at forsøge at genetablere deres gamle samarbejde. Da problemet med vildkatte  og hjemløse tamkatte findes i hele landet, håber vi også at dette projekt kan fungere som en model der kan bruges andre steder. Det er i høj grad et lokalt projekt, hvor alle koldingensere der har lyst til det, er velkommen til at bidrage. Vi får f.eks. også brug for transportkasser, midlertidige plejehjem hvor kattene kan komme sig efter at være blevet neutraliseret, og transport til Dyrlægehuset når vi har indfanget katte. Vi kan findes på Facebook og ellers kontaktes på email : koldingskattedamer@gmail.com. Alt det vi foretager os vil blive dokumenteret og også regnskabet vil være helt gennemsigtig, så alle interesserede kan følge med i hvordan vi bruger de penge vi så generøst har fået doneret. Vi håber at der med tiden også vil komme en hjemmeside, så alle kan være med, også dem der ikke har Facebook.

Vores profilbilleder er lavet af kunsteren Lisa Nelson, som selv redder katte i nød. Hun har givet os tilladelse til at bruge billederne, og hun er selv meget spændt på, hvordan det går med projektet. Se mere af hendes værker her: https://www.facebook.com/BucksCountyDesigns?fref=ts
Partnerskaber