Portræt af Ørnebjerg

0,00 kr. 0.00% af 25.000,00 kr.

0

crowdfunders
udløbet
Helge Qvistorff @qvistorff

medlem siden 8. september, 2015

Om projektet

Jeg søger hjælp til tryk- og grafikeromkostninger til min bog Portræt af Ørnebjerg. Bogen skal udkomme til november.

 

PORTRÆT AF ØRNEBJERG
– almueliv og malerkunst –

Bogen handler om bakkeknuden Ørnebjerg i Rold Skov, der er nabo til Rebild Bakker. Her opstod omkring 1900 en kunstnerkoloni af kendte kunstnere, der dannede ”Aktieselskabet Ørnebjerg” og byggede en ejendom med atelier nedenfor ”bjerget” i den smukke Lindenborg Ådal. Malerne ønskede, at den skulle være en pendant til kunstnerkolonien i Skagen. I bogen fortælles der om kontrasten mellem en fattig lokalbefolkning, der levede på almuevis og de mere flamboyante kunstnere. Kunstnerkolonien gik stort set i glemmebogen, men forfatteren Helge V. Qvistorff søgte på et tidligt tidspunkt oplysninger om den, og har siden forsket i den. Derfor kender vi til de forskellige malere, der frekventerede stedet, og vi hører bl.a. om den velhavende maler Hans Nikolaj Hansen, der købte hele Ørnebjerg og opførte en stor sommervilla på toppen af ”bjerget”, da kunstnerkolonien ophørte efter kun 16½ år.

 

Anbefaling

”Qvistorff er en uforlignelig fortæller af den slags, Karen Blixen kalder en ”story teller”. Intenst fængslende i det episke forløb, underfundig i iagttagelserne, selvironisk som jeg-fortæller, en sjældent set rigdom i en sprogudfoldelse, hvor et omfattende ordforråd dog flyder let og elegant – alt dette præsterer forfatteren, og enhver, der først er grebet af bogen glimrende anslag, er fangetagen til sidste side.

Bogen vil ikke kun blive læst af lokale historieinteressenter – den vil blive læst som en ren fornøjelse af alle, der har mindste passion for stoffet. Endog for faghistorikere vil der kunne hentes mangt og meget af det kildevæld af detaljer, Qvistorff sprudler med.

En vigtig bog, der i høj grad kan anbefales.”
Sven Bjerkhof, fhv. forlagsleder på Statens Museum for Kunst

Helge Qvistorff
Efter en række år i hotelbranchen med ledende stillinger i udlandet som i Danmark, kom han i 1967 til Rold Stor som direktør, og snart var han fuldstændig betaget af Rold Skov. Nogle år senere opgav han hotelfaget til fordel for et virke som forfatter, munter foredragsholder og naturelsker, hvor han går ture med folk i skoven. Den meget berejste forfatter har skrevet mere end 40 bøger om natur- og kulturhistoriske emner.

 
Partnerskaber