Troels og Benjamin til Afrika

5.390,00 kr. 107.80% af 5.000,00 kr.

13

crowdfunders
udløbet
TroelsBuurJensen @troelsbuurjensen

medlem siden 5. november, 2014

Om projektet

Vi vil så gerne på en musikalsk rejse til vestafrika.

- I efteråret 2013 stiftede vi første gang bekendtskab med afrikansk kultur og musiktradition. Dette skete igennem en såkaldt “master drummer” fra Gambia. Hans navn er Sal, og hans bekendtskab gjorde et stort indtryk på os. Vi fik lov til at spille en koncert med ham på Syddansk musikkonservatorium, og dette var en aften vi sent vil glemme. Vi fik begge lyst til at udforske den musik nærmere og finde inspiration deri til vores eget musikalske virke. Omtrent et år senere i november 2014 fik vi besøg af de 3 herrer: Josaphat, Manu og Lekan fra Benin. Disse tre mennesker fik vi lov at opleve både musikalsk og personligt. Vi spillede med dem, lærte af dem og havde fantastiske aftener i vores lejlighed hvor de boede ca. 2 uger under deres ophold i Danmark. Dette møde pustede til vores afrikanske ild og har gjort det uundgåeligt for os ikke at rejse ned og besøge dem.

Som vi viste i vores video mangler vi en hjælpende økonomisk hånd fra dig. Når vi kommer til Afrika, vil vi fokusere på at lære og suge til os så meget så muligt. Her vil vi især have fokus på deres rytmiske tilgang til musik.

Vi kommer til at være i Gambia omtrent en måned. I løbet af denne måned kommer vi til at lære af og spille med Sal og hans orkester. Dette inkluderer forskellige traditionelle gambiske instrumenter og dans. Derefter går turen til Benin. Her skal vi bo side om side med vores 3 venner: Josaphat, Manu og Lekan. Disse tre herrer spiller også “vesterlandsk” musik i form af jazz, pop, funk, rock osv. De har derfor et indgående kendskab til vores måde at anskue musik på. Vi kommer til at spille med dem og lære om deres traditionelle musik.

Vi siger på forhånd mange tak for støtten. Vi glæder os til at fortælle og vise dig alt om turen, når vi kommer hjem!

Tjek vores INCITAMENTER og se hvad du får ud af at støtte os - og hvor meget du kan støtte.

De bedste hilsner, Troels og Benjamin
Partnerskaber