El-hockey - Træningslejr til Norge

520,00 kr. 2.60% af 20.000,00 kr.

2

crowdfunders
udløbet
Alexander Ibsen @miniib

medlem siden 10. oktober, 2015

Om projektet

Aarhus Rolling Tigers er en el-hockeyklub fra Aarhus, og vi ønsker at samle penge til en træningstur til Oslo. El-hockey er en sport for unge mennesker med et fysisk handicap, og kan beskrives som en form for floorball, men foregår bare i små elektriske sportskørestole og man er 3 spillere på banen ad gangen. Ovenstående video er fra et stævne i Flensborg tidligere på året.

Formålet med en træningstur til Norge er først og fremmest at få noget intensivt og fokuseret træning, og at styrke sammenholdet i klubben på tværs af vores tre hold - noget som kan være svært i dagligdagen da der er stort spring i både alder og spillemæssig erfaring.

Samtidig er el-hockey i Norge forholdsvist nyt men er tilgengæld i rivende udvikling i disse år.  Vi kan dermed samtidig fungere som sparringspartnere for klubberne omkring Oslo - som har vist stor interesse for flere nordiske turneringer og anden sparring.

Hvis det lykkedes at skaffe pengene, kommer turen til at ligge i Sommerferien i 2016 af 4-7 dages varighed. Pengene kommer blandt andet til at dække transport af spillere, trænere og udstyr samt forplejning og overnatning. Klubben deltog i Grøn Koncerts pantindsamlingsprojekt ved koncerten i Aarhus (se http://www.groenkoncert.dk/nyheder/pant-otte-vindere-fundet!.aspx ). Hvor vi fik en samlet donation på 7615 kr. til projektet. Vi regner med at det kommer til at koste mellem 50.000 kr. og 80.000 kr. at sende klubbens 16 spillere + trænere og handicaphjælpere afsted. Vi håber på at kunne samle 20.000 kr. gennem crowdfunding.

Vi håber meget I har lyst til at støtte vores projekt!

Aarhus Rolling Tigers
v. Alexander Ibsen

 
Partnerskaber