Hjælp til kolik ramte familier

0,00 kr. 0.00% af 15.500,00 kr.

0

crowdfunders
udløbet
Rikke Fast @kolikbaby

medlem siden 7. marts, 2016

Om projektet

Vores egen kolik-erfaring og årsag til stiftelsen af Kolikbaby.dk

Vores ønskebarn Alexander var kolikbarn og i min barsel brugte jeg rigtig meget tid online i forsøget på at finde en årsag til gråden og en mulig behandling. Der var desværre ingen hjemmeside, hvor jeg kunne få et overblik over tilgængelige behandlinger eller produkter, som måske kunne afhjælpe kolikken. Ej heller var der et sted, hvor vi kunne få kontakt til forældre i samme situation som os, hvilket vi så brændende ønskede os, da vi følte os meget alene.

Det ramte mig, at når ca 15 % af en årgang dvs. ca 10.000 børn årligt har kolik, er der faktisk også ca 10.000 familier som er påvirket af den evindelige gråd og afmagt.
Erfaringen med en kolik tid gav mig derfor idéen til Kolikbaby.dk, hvor jeg ønsker at samle så meget viden om spædbørns kolik som muligt, til gavn for familier som er ramt af kolik.

Bl.a. håber jeg, at skabe en hjemmeside, hvor vi sammen kan finde frem til om der er en specifik behandlingsform, behandlere eller produkt, som har effekt på flest kolikbørn. Det skal være muligt via kolikbaby.dk, at tilegne sig viden om de forskellige behandlingsmetoder, som benyttes til kolikbørn og finde en lokal behandler med erfaring med kolikbørn. Desuden skal hjemmesiden fungere som et mødested, hvor man i vores forum kan finde ligesindede, udveksle erfaringer eller eventuelt aftale at mødes.

Støt derfor udviklingen og færdiggørelsen af en hjemmeside, som årligt vil komme tusinder af danske småbørns familier til gode.

Der søges om 15.500 kr. til it udgifter, så jeg kan komme i hus med projektet der skal hjælpe Danmarks fremtid, nemlig børnefamilierne.
Partnerskaber