Bjergbestigersken - en kunstterapeutisk billedfortælling om OPUS MAGNUM og den lange vandring

0,00 kr. 0.00% af 10.000,00 kr.

0

crowdfunders
udløbet
kis henriksen @1770404244

medlem siden 22. marts, 2016

Om projektet

Bjergbestigersken - en kunstterapeutisk billedfortælling om OPUS MAGNUM og den lange vandring.

Mit navn er Kis Henriksen. Jeg er forfatter og har skrevet 5 bøger, som fortæller om, hvordan en kunstterapeutisk metode har været anvendt i arbejdet med børn og unge og voksne.

I øjeblikket arbejder jeg på at få udgivet min sjette bog med titlen Bjergbestigersken – en fortælling om OPUS MAGNUM og den lange vandring, der handler om den kreative proces i arbejdet med egne kunstterapeutiske værker set gennem et retrospektivt blik på mere end 30 års billedproduktion.

Inspiration til at skrive bøger er drevet af min lyst til og mit behov for at skrive og udtrykke mig, og har sammen med glæden ved at samle og strukturere tanker, oplevelser og erfaringer, gennem hele mit liv været drivkraften bag det at være kreativt skabende. Med denne bog ønsker jeg at give et indblik i, hvordan der arbejdes i et kunstterapeutisk værksted, og hvordan kunstterapi inviterer til personlig udvikling, inspirerer den skabende proces og medvirker til nye eksistentielle erkendelser om én selv i verden.

Finansiering.

Finansiering af min første bog skete gennem udgivelse fra Gyldendal i 1998. Sidenhen er det blevet vanskeligere at få godtaget et manuskript fra et etableret forlag, og jeg besluttede mig derfor til selv at finansiere næste bogudgivelse i 2011 og få den trykt hos en lokal bogtrykker. Kort derefter, og den dag jeg gik på pension, oprettede jeg mit eget forlag www.forlagetkis.dk, som kun udgiver egne bøger.

Med udgivelse af 4 bøger siden 2011 har jeg behov for fondsstøtte.

Budgettet for den kommende bog om Bjergbestigersken lyder på ca. 33.000 kr, som inkluderer grafisk opsætning incl. 175 fotos af kreative værker, tryk, køb af rettigheder til J.F.Willumsens maleri "En Bjergbestigerske", korrekturlæsning, faglig sparring, markedsføring og et oplag på 100 eksemplarer med hver 140 sider. Jeg har modtaget fondsstøtte fra Veluxfonden på 10.000 kr. og der mangler således 23.000 kr. Af disse søger jeg 10.000 kr, som jeg indtil nu har ansøgt om fra tre andre fonde, hvorfra jeg desværre har fået afslag. Nu er jeg blevet opmærksom på crowdfunding begrebet, og har fået lyst til at afprøve den mulighed.

Markedsføring:

I forbindelse med tidligere bøger er alle registreret med ISBN nr.

Fire bøger har fået lektørudtalelser med henblik på salg til biblioteker.

Bøgerne har været omtalt i lokale aviser, og solgt gennem lokal boghandler.

Der har været et portræt i den lokale avis.

Jeg havde stand på Bogmessen, 2014.

I foråret 2015 lavede jeg udstilling om kunstterapiens billeder i Levins Hus i Faaborg, hvor jeg samtidig solgte bøger.

I uge 45 2015 afholdt jeg i forbindelse med KÅD – Kunstterapiens Åbne Døre, et landsdækkende kunstterapeutforeningsinitiativ -  en udstilling på Svendborg Bibliotek og i Borgerforeningen. Gentages 2016.

Jeg har holdt foredrag med henblik på udbredelse af kendskab til kunstterapiens betydning samt salg.

Der ligger beskrivelse af mine bøger på min hjemmeside www.forlagetkis.dk og jeg er på facebook.

Mht. markedsføring af Bjergbestigersken vil jeg foretage tilsvarende forskellige tiltag.

Præsentation af bogen vil finde sted på Svendborg Bibliotek, hvorfra der er taget initiativ til at støtte lokale forfattere ved at stille lokaler til rådighed for reception.

Jeg har i forbindelse med udgivelse af Bjergbestigersken den forestilling at etablere en vandreudstilling med de billeder, jeg anvendte på udstilling i Faaborg 2015, som salgsvindue for bogen. Se fotos fra udstilling på min hjemmeside www.forlagetkis.dk

Bogudgivelser:

Kunsten at forme et sprog – om udviklingshæmmede og den billedskabende proces. Gyldendal, 1998.

Aio – en fortælling om at lede og finde. Forlaget Isager, 2011.

Den Blødende Bro - tavshedens stemme. Om mødet mellem kunst og traume gennem den traumepædagogiske praksis ”Kunsten at forme et sprog”. www.forlagetkis.dk, 2013.

Gundevild i 1000årsskoven – en eventyrfortælling om kraft. www.forlagetkis.dk, 2013.

Vil man male Universet må man stå på en sky – om at være kreativ sammen med det 1-7 årige barn. www.forlagetkis.dk, 2014.

Bjergbestigersken - en fortælling om OPUS MAGNUM og den lange vandring - Forventes udgivet senest oktober 2016.

 
PDF udskrift uden fotos
Minimumsbeløb 20,00 Du inviteres til reception, hvis du sender mig din mailadresse, eller du kan få en pdf.udskrift af det rå manuskript uden fotos. Bidragydere vil blive nævnt i bogen.
Bogen Den Blødende Bro - tavshedens stemme
Minimumsbeløb 151,00 Jeg vil frit sende dig et eksemplar af bogen Den Blødende Bro - Tavshedens stemme. Om mødet mellem kunst og traume, der udkom 2014. Bidragydere vil blive nævnt i bogen.
Forhåndskøb og 10%
Minimumsbeløb 275,00 Er du specielt interesseret i den kommende bog om Bjergbestigersken, får du mulighed for at forhåndskøbe bogen med en støtte på 300 kr. til dækning af bogens pris og forsendelse, og får bogen tilsendt, straks den udkommer. (Husk at sende adresse). Bidragydere vil blive nævnt i bogen.
Vejledning
Minimumsbeløb 600,00 Har du et bogprojekt, som du gerne vil have udgivet, så kan 600-999 kr i støtte udløse en times vejledning og bogen Bjergbestigersken. Bidragydere vil blive nævnt i bogen.
Foredrag.
Minimumsbeløb 1.000,00 Repræsenterer du en forening eller en interessegruppe og støtter med et beløb på 1000 kr, kan jeg tilbyde at holde et 2 timers foredrag om kunstterapiens betydning anvendt i undervisning af forskellige målgrupper. Eller du kan modtage 1 eksemplar af Bjergbestigersken sammen med 5 eksemplarer af Den Blødende Bro – tavshedens stemme til uddeling i din organisation. Bidragydere vil blive nævnt i bogen.
Anden støtte
Minimumsbeløb 1.000,00 Støttes med andre beløb end de nævnte foreslås en personlig aftale. Bidragydere vil blive nævnt i bogen.
Partnerskaber