Ein Kampf für das Leben - En bog om tysk fankultur

0,00 kr. 0.00% af 3.000,00 kr.

0

crowdfunders
udløbet
Christian Ewald @christianlundewald

medlem siden 2. november, 2016

Om projektet

*UPDATE! Vi giver sgu crowdfundingen et skud til! Målbeløbet er sat ned, og det samme er de forskellige incitamentsbeløb. Jeg vil SÅ gerne have den bog ud, og jeg vil SÅ gerne have, at du læser den!*

Den danske fodboldfankultur bløder for tiden. Brok over TV-rettighedshavernes magt og umulige spilletidspunkter har fyldt meget i medierne, og tilskuertallene er faldet kraftigt på det seneste.

I et land tæt på Danmark forholder det sig dog helt anderledes. Fankulturen i Tyskland lever i bedste velgående, og her kan man finde fyldte stadions og passionerede fans i alle aldre, og på alle niveauer.

Fankulturen i Tyskland handler hovedsageligt om fodbold, men det handler også om politik, kærlighed og stolthed. Det findes simpelthen ikke bedre i Europa.

Jeg arbejder som freelancejournalist i Tyskland, med fokus på fodbold. Derfor kommer jeg rundt på en del forskellige stadions, og ser mange afskygninger af fans, områder og stadions. Dette arbejder jeg på at skrive en bog om, men jeg har brug for jeres hjælp. En crowdfundingkampagne vil sikre, at bogen bliver udgivet, samt at den bliver 100% som jeg gerne vil have den – nemlig at der ikke mangler noget som helst.

Jeg står selv for alt i bogen. Interviews, kapitler, fotos osv. Og jeg skriver den som det jeg er – fan af fodbold!

Bogen vil få titlen “Ein Kampf für das Leben”, hvilket flot beskriver, hvordan de tyske fans ser deres forhold til deres klubber, nemlig at det er en kamp for livet, at støtte dem i medgang og modgang.

Dit bidrag vil sikre dig, at du får bogen før alle andre, samt at du får bogen med stor rabat. Derudover vil du samtidig få tilsendt en E-bog i PDF-format, som er forfattet af undertegnede, og fortæller historien om Hertha BSC's reserveholds vej til pokalfinalen i den tyske pokalturnering i 1993.

Bogen står til udgivelse omkring April 2017, og man kan følge bogens tilblivelse på min Twitter-profil (https://twitter.com/LundEwald).
Partnerskaber