medlem siden 28. maj, 2017
Verdens første Offgrid Flotel!
Floating + hotel = Flotel er et minimalistisk flydende hotelværelse, der er kombineret med et bæredygtigt off-grid koncept. The Offgrid Flotel er selvforsynende med energi via solcellepaneler og regnvandsopsamling, og er dermed 100% uafhængig af elselskab og vandforsyning.
Skroget er bygget i beton for stabilitet og holdbarhed. Overbygninger er udført i bæredygtige, økologiske samt re- og upcyclede materialer.
Prototypen "Flora" har plads til 4 gæster og måler 6 x 2,5 meter med en dybdegang på 35 cm.
Den patenterede prototype "Flora" er designet og bygget af bådebygger, Peter Kiær, fra Hold Fast Co. Projektet er selvfinansieret, og har kostet kr. 256.000,-Heraf har Hold Fast Co modtaget materialesponsorater fra Keflico (hårdt træ), Kroghs A/S (beton), Eco-beton (Betonforsegler) og SackIt (outdoor møbler) for kr. 56.000,-
Flotellet er klar til udlejning, og kan bookes fra Maj 2018 gennem Hold Fast Co´s samarbejdspartner: andelensguesthouse.com
Hold Fast Co er lokalt forankret på Ærø med en bred vifte af samarbejdspartnere inden for det maritime erhverv samt turistbranchen på øen.
Offgrid Flotels kan bl.a. aflaste manglen på studieboliger
Ved en produktion fremadrettet kan Flotellet, der har en selvbærende konstruktion, også indrettes som studiebolig, kontor, sauna, husbåd, et flydende sommerhus eller....?
Det er her, at vi har brug for din hjælp
Vi ønsker at fundraise kr. 150.000 - så vi kan stille en vækstkaution på kr. 30.000 til at optage et lån på kr. 2.000.000.
Dertil skal Hold Fast Co foretage en investering på kr. 120.000 til støbeform og produktionsudstyr, så der kan startes en produktion af
5 Units (Offgrid Flotels) om året.
Hold Fast Co har aktiver for kr. 435.000,- i form af prototype, værksted, maskiner og en RIB-båd til transport af gæster til og fra Flotellet.
Følg os på: offgridflotel.com
Ser frem til at høre fra jer
Peter Kiær,
Bådebygger
Hold Fast Co CVR 29716382 Vesterbro 12 5970 Ærøskøbing Mail: offgridflotel@gmail.com