Støt TV-serien "Catwalk inc."

0,00 kr. 0.00% af 250.000,00 kr.

0

crowdfunders
udløbet
Methono @methono

medlem siden 4. december, 2011

Om projektet

Lad os sammen sætte fokus på unge og deres idealbilleder: hjælp os med at realisere en TV–serie med humor om emnet!

Det projekt vi prøver at finde finansiering til er en TV–serie til unge og deres familier, som handler om de idealbilleder fra modeverdenen, som påvirker os alle. Produktionsselskabet Deluca film, som også star bag TV2s julekalender Ludvig og Julemanden, er allerede interesseret i vores idé, men vi mangler penge til at lave en dummy – en prøveepisode – som vi kan vise til forskellige tv-stationer, som så skal føre projektet videre. Det er prøveepisoden, som pengene vil gå til.

Hvorfor støtte TV-serien Catwalk inc.?

I dag er unge enormt påvirket af den store fokus på det smukke ydre med den perfekte tynde krop, uden rynker, med store læber og lambada numse. Og det kan føre til selvhad og alvorlige sygdomme som anoreksi. Men tør vi give slip og grine lidt af vores egne idealbilleder får vi ofte øje på, hvor de virkelige værdier i livet også er: nemlig i det nære, i relationerne og i kærligheden til dem man er sammen med og det man gør.

Det er det vi vil med projektet: vi vil støtte de unge og give alle der ser serien et godt grin (kroppens eget lykkemiddel. Derfor er vores Catwalk en god investering. Det er en investering i et projekt med noget på hjerte. Noget der kan skabe jobs. Noget der kan skabe indsigt og noget der kan skabe grin og smil. En kreativ iværksættelse.

Hvad kan du gøre?

Støt os her på siden med et beløb, du helt selv vælger. Se hvad vi giver igen i højre side her på hjemmesiden. Og fortæl endelig dine venner og bekendte om projektet – måske har de selv teenagere og kan se værdien i at lave en TV–serie om de unges høje krav til dem selv. Del ikke mindst vores projekt på din facebook–side. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på forfatterpigerne@gmail.com.

Hvem er vi?

Vi er forfatterne Mette Honoré og Birgitte Rasmussen. Vi er begge 39, bosat i Svendborg og er begge uddannet socialpædagoger. Vi er ikke fuldtidsforfattere, men arbejder fuld tid ved siden af og organiserer os så således, at vi også kan skrive, være mødre og koner ved siden af. Det giver energi, at gøre noget man er god til og som man brænder for, derfor kan vi få det til at fungere. Birgitte og jeg debuterede med en ungdomsserie Karolines verden m.m. (bøger fra Politikens forlag) i 2008. Inden da havde vi mange gange oplevet overbærende sætninger og nik fra mennesker, der ikke troede på os, når vi udtalte, at vi var ved at skrive en bog. Vi fik da også afslag fra et par forlag i første omgang, men Politiken antog os på de fem kapitler vi havde sendt ind. Vi tror på at hårdt arbejde, timing, nytænkning og vilje driver værket. Regner Grasten, som bl.a. har lavet Anja og Viktor og Krummerne, har udvist stor interesse for at filmatisere bøgerne, og det er naturligvis meget glade og stolte over.

Hvorfor bruger vi booomerang.dk?

Som det er i dag kan de fleste kunstnere ikke leve af deres kunst, men er det en fordel eller en ulempe? Vi vælger at sige, at det for os, er begge dele. En fordel i allerhøjeste grad, fordi vi igennem vores virke som soc. pæd. oplever virkelighedens verden igennem de mennesker vi møder og får idéer derigennem, der inspirerer ind i den kreative verden vi også brænder i. En ulempe, fordi vi skal igennem millimeter små nåleøjer, som filmpuljerne og kunstrådet osv. er og som udsætter og vanskeliggør de kreative processer. Ca. 90 procent af alle der søger får afslag. Det kunne godt slå os ud og give os lyst til at give op, men da vi tror på det vi kan, giver det os faktisk endnu mere blod på tanden. Vi tør vende det hele på hovedet for at lykkes. Starwars og Harry Potter fik også afslag, men det er mest synd for de, der sagde nej. Det er hårdt arbejde, men er vi bange for det, er vi allerede ti skridt bagefter. Du kender det sikkert selv alt for godt.
Partnerskaber