Marianne Holst

Marianne Holst

@CountryMarket · medlem siden 11. juni, 2019
Professionelt har jeg arbejdet som produktchef gennem 10 år i hhv. Xerox og TDC med eget budget, ansvarlig for markedsføring og kommunikation. Som produktchef er jeg vant til at arbejde på tværs både internt i organisationen og eksternt. Derefter gik jeg ind i HR, hvor jeg har rådgivet og været coach for ledere omkring ledelse, kommunikation, performance management etc. Jeg har arbejdet med HR i store virksomheder som TDC, Novo Nordisk og har sidst arbejdet som HR og Strategi direktør for AP Pension. Personligt er jeg gift med Tommi og vi har 2 teenage drenge sammen og bor i dejlige Fredensborg. Jeg oplever, der er et uforløst potentiale i Fredensborg gågade for liv, handel og kultur. Samtidigt vil jeg gerne trække de skønne lokale producenter af madvarer tættere på kunderne og opbygge et afsætningssted i gågaden som jeg kalder Country Market. Her skal der være mulighed for at mødes og få en god kop kaffe og en let frokost. Man skal kunne købe de lokale varer i butikken man-lør og nyde markedstemningen fra torsdag til lørdag, hvor man kan forkæle sig selv hos ostmanden, fiskeforretningen, slagtere og udbyderen af grøntsager og frugt. Country Market vil både være for de lokale, men også for de mange turister der kommer til Fredensborg, grundet slottet, historien og ikke mindst de smukke omgivelser.









Partnerskaber