HÅNDBYGGET INSTRUMENT

0,00 kr. 0.00% af 40.000,00 kr.

0

crowdfunders
udløbet
Peter Valdes Ehler @Pitin

medlem siden 17. oktober, 2023

Om projektet



Er det en grillstarter? Nej nej nej det er det ikke:-).

Spørgsmålene er mange når folk ser instrumentet jeg har bygget, og det er da også et ret eksotisk instrument. Instrumentet kaldet "Güira" stammer fra den Dominikanske Republik og bliver brugt i deres populærmusik som Merengue og Bachata. Det er musik som der bliver danset og lyttet til i hele verden. Güira er et meget teknisk krævende instrument som kræver mange års øvelse at mestre. Jeg har boet på Cuba i mange år hvor jeg studerede på konservatoriet i Havana og jeg spiller cubansk salsa og latinamerikansk musik.

La "Güira" er et instrument som efterhånden har vundet indpas i hele verden, og den håndlavede udgave er eftertragtet. Ideen til at fremstille instrumentet selv kom ved at jeg simpelthen ikke kunne købe det på disse breddegrader og tænkte at det da ikke kunne være så svært. Det viste sig selvfølgelig ikke at være tilfældet! Men jeg har altid haft en stor kærlighed til godt håndværk og nyder at arbejde med det. At arbejde i metal er en udfordring. Jeg er nu efter meget øvelse nået til et produkt som jeg er stolt af og som jeg mener helt er på niveau med dem fra den Dominikanske Republik. 

I Europa kan man kun købe massefremstillede udgaver som ikke har den samme lyd og æstetik/udseende. Selvfølgelig kan man få sendt fra sydamerika og USA men det tager lang tid og er dyrt da man ud over fragt jo også skal betale told. Derfor er jeg overbevist om at der er et marked for det. Jeg har et stort internationalt netværk inden for musik branchen som gør at det ikke bliver et problem at markedsføre det. Planen er med tiden at udvide sortimentet med flere forskellige modeller og størrelser og evt andre instrumenter.

Jeg bor i lejlighed i København og har ikke adgang til et værksted incl de nødvendige maskiner og værktøj til fremstilling af instrumenter. Prototypen er fremstillet primært i vores køkken og kælder men da jeg gerne vil beholde min kone er det ikke en farbar vej! Naboerne er nok heller ikke videre begejstrede. Det larmer meget! Jeg mangler således midler til materialer og værkstedsfaciliteter. Materialerne er ikke dyre men processen er tidskrævende og tid er jo penge som Joakim Von And siger:-)





Flexible funding

Flexible funding er en funding måde man bruger, når projektet endelige gennemførelse ikke er afhængig af at man opnår 100 % funding, eller mere. Så pengene udbetales til projektindehaveren, selvom målet ikke nås.

Læs mere om flexible funding her

Partnerskaber