Rundkant

Rundkant

@rundkant · medlem siden 4. april, 2012
Rundkant er en forening bestående af 20 kvindelige designere fra hele Skandinavien. Foreningen skal betragtes som et feminint designlaboratorium, hvor der eksperimenteres med materialer og form, og hvor der stilles spørgsmålstegn ved normerne. Rundkant ønsker at favne en bred vifte af designfagligheder for derved at åbne op for nye og alternative tilgange til møbeldesign, hvorfor vi har inviteret både grafikere, tekstildesignere, illustratorer, interaktionsdesignere, modedesignere, arkitekter samt industrielle designere til at indgå som medlemmer. Resultatet skal være en årlig udstilling af møbeltyper med særlig kunstnerisk og ikke-kommerciel karakter under skiftende temaer. Rundkant er stiftet i efteråret 2011 af tre industrielle designere, der har mærket en tendens til konservatisme indenfor tilgangen til især møbeldesign. Men innovation og nytænkning er i vores optik ikke ensbetydende med, at produkterne skal være minimalistiske og strømlinede. Vi har derfor opfordret vore medlemmer til at flytte grænser, skeje ud og fortolke frit, da de fik udleveret oplægget til vores kommende udstilling, ”Kvinde, kend din Kropsholder.









Partnerskaber