Alberte Kragh

Alberte Kragh

@berg · medlem siden 5. marts, 2017
På Askov efterskole tæt på Vejen sidder 17-årige Alberte Kragh fra Ballerup og skriver sange. Hjertet er knust efter et halvt års stormende teenageforelskelse. Omringet af marker og uoverskueligt mange nye mennesker griber Alberte guitaren og bliver ved med at spille. Den ene hjertegribende sang vælter ud efter den anden og melodierne bliver hurtigt til allemandseje i det nye fællesskab af efterskoleelever. Løbende lægger Alberte videoer med sangene ud på facebook, hvilket ikke er nyt for Albertes nu 3000 facebookvenner og 900 følgere. Siden Alberte var 13 år gammel har hun nemlig delt sine sange på facebook og youtube, men nu er teksterne (endelig) på dansk og historiefortællingen inderligt aktuel og relevant for Albertes jævnaldrende og fans. Efterskolens musiklærer falder også for Albertes sangskrivning, og han tilbyder Alberte at hjælpe med at indspille sangene i en blive-weekend, som nu er blevet til demoen ”Nat til dag”. Den kan nydes på Soundcloud under kunstnernavnet BERG. Sangskrivningen fortsætter og de nye sange er nu blevet luftet både på strøget i Kolding og i København med ønsket om at udgive en hel plade og komme på turné. Med rollemodeller som Marie Key, Rasmus Nøhr og Thomas Buttenschøn ønsker Alberte at få produceret et album i low-key singer/songwriterstil.









Partnerskaber