Ailefo

Ailefo

@ailefo · medlem siden 13. april, 2021

I en fabrik på den smukke ø Bornholm, Danmark, producerer Ailefo deres økologiske modellervoks. Ailefo var det første brand, der introducerede økologisk modellervoks på det Europæriske marked.

Nu er vi ved at være i mål med en allergivenlig ansigtsmaling, som vi selv skal producerer. Det er derfor vi har startet dette crowdfunding projekt, så vi kan få en tubemaskine hjem til bornholm. En tubemaskine, der kan fylde ansigtmaling i tuber lavet af sukkerrør.
En meget kreativ datter er årsagen til at det hele startede. Ailefo´s grundlægger Christiane ønskede at skabe et produkt, der fjernede hendes egen bekymring for, hvad der mon blev optaget gennem huden eller munden under datterens kreative leg.
Det måtte heller ikke skade det miljø, datteren skal vokse op i.
Med en baggrund som sygeplejerske og en klar bevidsthed om de høje forekomster af allergi i samfundet i dag, selv hos meget små børn, skulle produktet desuden leve op til højest mulige standarder for allergivenlighed.

Efter 17 år som sygeplejerske valgte Christiane i 2015, at afslutte sin sygeplejerskekarriere og etablerede Ailefo ApS.

Siden arbejdede hun hjemme med hjælp fra sin datter, intensivt med produktudviklingen af Ailefo Økologisk Modellervoks.
De æltede og blandede ingredienser igen og igen i gryden, arvet fra datterens bedsteforældre.

Det klistrede til fingrene, var for tørt, farverne var triste eller smittede af. Hundredevis af opskrifter blev testet hjemme og i samarbejde med bornholmske børnehaver, før de endelig havde den endelige opskrift på modellervoksen.

Ailefo Økologisk modellervoks blev lanceret i oktober 2016. Et produkt med meget høje standarder for bæredygtighed, allergivenlighed og skandinavisk design.

I maj 2017 modtog Ailefo prisen "Årets Virksomhed" fra Bornholms Erhvervsservice.

"Det, der driver os, er at alle vores valg giver mening. Vores børn har brug for den kreative leg til stimulering af fysisk og personlig udvikling. Samtidig kræver den tilstand vores verden er i i dag, at vi producerer produkter af allerhøjeste kvalitet. " - Christiane Larsen, Grundlægger af Ailefo










Partnerskaber