Zetlands fastelavnsfest

Kom med til Zetlands fastelavnsfest på Vega!

Til et brag af en støttefest fejrer Zetland fastelavn og genopliver det danske karnevals vilde fortællinger og ritualer.

Men festen bliver KUN til noget, hvis vi får alle pengene i hus inden februar. Donationer giver samtidig adgang til festen. (Hvis du vil købe flere billetter, skal du altså donere flere gange. Og pengene bliver KUN trukket på din konto, hvis vi får rejst hele beløbet.)

Så giv en skærv, find din girafdragt frem og hiv en hel masse venner med til det, vi satser på bliver årets bedste fest!

  • Tid: lørdag d. 22. februar 2014. Dørene åbnes kl. 20.30. Godnat kl. 03
  • Sted: Vega, Enghavevej 40, København V.

Den danske fastelavn har rødder tilbage til tiden før reformationen – dengang skikken indvarslede en fyrre dage lang faste for alle landets katolikker. Fastelavn var syndens tid, fortabelsens tid; tiden, hvor normer og vaner blev vendt på hovedet.

Aftenen vil byde på en iscenesættelse af de danske fastelavnstraditioner med underfundige indslag, fortællinger, bide-til-bolle, kåring af aftenens bedste udklædning, en kat, der skal slås af tønden – og selvfølgelig et svingende dansegulv. Zetlands fastelavnsfest er en fest med indhold, en fest lidt udover det sædvanlige. Og overskuddet går – selvsagt – direkte til udgivelse af dansk kvalitetsjournalistik i fremtiden. Hurra!

Vi bruger cookies!

Websitet anvender "cookies", der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies.

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Accepter Forlad sitet