YoungInArt

50,00 kr. 2.00% af 2.500,00 kr.

1

crowdfunders
udløbet
YoungInArt @younginart

medlem siden 16. august, 2013

Om projektet

Kender du det, du vil gerne ind og se en ny kunstudstilling, men der er ikke rigtig nogen i din omgangskreds, der har den samme interesse. Det ender med, at du ikke kommer ind og ser udstillingen, for du gider ikke gå alene. But you are NOT alone.

YoungInArt er en virtuel platform, hvor unge studerende skriver om forskellige kunstudstillinger/ kunstevents. Dét vi har til fælles er kunst og kunstformidling. Formålet med kunstbloggen er, at kunne dele ud af sin interesse og passion på en sjov og lærerig måde, og forhåbentlig i sidste ende inspirere dem som normalt ikke går så meget op i kunst, til selv at besøge kunstudstillinger. Det behøver ikke være kedeligt at se på kunst, og dét vi får ud af det, vil vi gerne give videre, på en lærerig og konstruktiv måde. Ligeledes kan kunst for mange, være et abstrakt begreb og svært tilgængeligt, og derfor henfører YoungInArt sig på, at levere blogindlæggene lettilgængelige, da de kan gøre kunst mere åben og appetitlig for unge mennesker.

Kunstverdenen kan ligeledes være snobbet og en indelukket kreds, men her hos YoungInArt er vi down to earth og lige ud af posen. Vi behandler alle ens- om man så har beliggenhed på Bredgade, Esplanaden, Kødbyen eller et lille ukendt ferniseringsrum på Vesterbro. Vi dikterer ikke hvad man skal se af kunst, men giver blot sit bud på hvad vi finder interessant.

Udover at vi skriver om kunst, er vi så småt også begyndt at lave kunstture. På den måde, har man mulighed for at møde nye mennesker med samme interesse, og vi får set en masse spændende, udfordrende og grænseoverskridende kunst.

I kan her på dette site, være med til at hjælpe kunstbloggen YoungInArt med at sprede budskabet om kunst.

Donationen vil gå til :

Vi har tidligere haft lavet shopping-muleposer med logoet YoungInArt i farven pink med sort tryk. De henvendte sig primært til det lyserøde segment, og var et hit. Vi vil rigtig gerne have lavet nogle shoppingposer til det maskuline køn også, så mænd ligeledes kan flashe den fede indkøbspose i fx supermarkedet eller på gaden, og der kan komme endnu mere spot og fokus på kunstbloggen YoungInArt.

Der findes masser af modeblogs, sundhed- og motionsblogs etc., men ingen kunstblogs, og det var grunden til at vi startede YoungInArt. Vi er one of a kind, og ser det som vores mission at skabe større fokus på kunst og unge.

YoungInArt kan ses ligesom en kunstbevægelse, og vi vil gerne være mere synlige, så kan du nikke genkende til det ovenstående, så har du nu mulighed for at støtte os her til vores lille fine projekt, og samtidig være en del af os.

Find os ligeledes på facebook, og følg løbende med i vores kulturelle udskejelser.

Mange knus & (kunst)taksigelser,

Tanja Dalgaard,

Stifter af kunstbloggen YoungInArt

 

 
Partnerskaber