Yogizoo

Valby Yogizoo2020 Social innovation
booomerang-cover

Yogizoo ser snart dagens lys hos de danske skoler og familier.
– men hvem er vi og hvad vil vi?


PROBLEMATIKKEN:

Yogizoo er et nyskabende supplement til de samfundsmæssige tiltag der sættes i værk for at mindske stress, psykosomatiske lidelser, præstationsangst, mobning, fedme samt lavt selvværd blandt børn og unge på den globale scene.
Vi bestræber os på at være en sund, lærerig og præventiv modvægt til WHO´s alarmerende forudsigelse om, at stress i år 2020 vil være den største sygdomsbyrde, samt Unicef´s nylige skøn der viser at 380 millioner børn mellem 0-19 år i dag er svært overvægtige på verdensplan.

MISSIONEN:

Behovet for at have intim kvalitetstid med sine børn i en hektisk og travl hverdag, bliver heldigvis sat mere og mere i højsædet hos den moderne børnefamilie.
Ligeledes er der stor fokus på og synlige resultater af de gavnlige virkninger som yoga, meditation, fordybelse, massage og historiefortælling har i skolers undervisningsforløb.

Yogizoos univers er designet til at komme fra fravær til nærvær, at nyde det fælles tredje og berige børnene med fordybelse og tilstedeværelse via eventyr, samvær, bevægelse og kropskontakt.

Vi kombinerer det bedste fra yoga, massageterapi, pædagogik, didaktik, kunst, fantasi og lydterapi.
Alt dette er spundet sammen via et 30 kapitler langt og hæsblæsende eventyr, der er indspillet af Kasper Leisner og pålagt dramaturgi.

Yogizooprogrammet og eventyret er tidsløse og kan anvendes altid, der er ingen udløbsdato for leg, bevægelse og læring. Det står en frit for at gennemføre de 30 kapitler i det tempo der måtte passe i familiens eller skolens behov.

Vi har næsten alt på plads nu og projektet er prøvet grundigt af på mere end 100 børn på Zahles skole.
Dog mangler vi toppen på kransekagen, nemlig det animerede univers der skal gøre yogaen ekstra sjov og lærerig for børnene.

Hjælp os med at vække vores yogaaber til live, så lover vi at vække jeres børns kroppe med et helt unikt og magisk yogaeventyr.

Namasté fra Yogizoo

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet