We At Sea EP 'Disappear' på vinyl og CD

København weatsea Musik
Skærmbillede 2019-01-30 kl. 14.23.27
Skærmbillede 2019-01-30 kl. 14.23.27

Kære ven <3

Jeg har d. 30 november 2018 udgivet min anden EP ‘Disappear’, der er indspillet sammen med mit dejlige band: Jacob Rasmussen (keys), Mads Leutholtz Mørkegaard (elguitar), Tobias Bødker Jacobsen (Bas) og Lasse Lyø Rahbek (trommer), og to på stryg – Maria Martine Jagt (violin) og Lea Emilie Brøndal Lyngs (cello). Vi har indspillet den hos producer Kasper Rasmussen (medlem af Saybia og Aura bl.a) i hans studie på Vesterbro, og udgivet den gennem DME (v. Tom Jensen).

Sangene hedder ‘Waiting, Diasppear, Underneath The Pine, Carry Me, I Can’t Remember og Bury It’, og er alle skrevet af Rebekka og arrangeret i samarbejde med bandet og producer Kasper Rasmussen. Jeg skrev singlen ‘Waiting’ sammen med guitarist Mads Leutholtz Mørkegaard og den blev udgivet d. 23. november 2018 hvor Andreas Valdemar Klestrup Larsen lavede en smuk og rørende musikvideo, der blev rost i Soundvenue. Herefter udkom hele EP’en med seks sange d. 30 november.

Nu er tiden kommet til at få den trykt!! Det har altid været en drøm for mig, men da det jo koster en del, vil jeg meget ydmygt (!) anmode om at blive støttet – enten ved at du køber EP’en som vinyl eller CD – eller begge dele på forhånd – altså inden den bliver trykt, for kun således kan jeg betale for hele moletjavsen:) Du kan se hvor flot den bliver på billedet ovenover – det sindssygt flotte coverbillede er taget af fotograf Anne Mie Bak Andersen og coverart er lavet af Andreas Valdemar Klestrup Larsen. Inden i, vil man kunne finde teksterne, samt en masse flotte billeder…

Jeg vil være dig evigt taknemmelig hvis du vil støtte dette – for mig, drømme-projekt! Og afhængigt af hvor meget du vælger at støtte med, vil der være forskellige ‘incitamenter’ (gaver) at hente!

Jeg håber virkelig at du vil støtte mig og min musik og hjælpe med at min drøm går i opfyldelse om en fysisk udgivelse!

 

På forhånd 1000-tak, og kys og kram <3 <3 <3

– Kærlig Hilsen fra Rebekka, og We At Sea (Jacob, Mads, Tobias, Lasse og Vibe)

Støt med andet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet