WE ARE søger midler til produktionen af 1.-single

København weare Musik
WE ARE_POSTER2 (low)

Velkommen!

Dette er højest sandsynligt ikke den første crowdfundingkampagne du har set eller hørt om. Men vores tanke med denne kampagne er at gøre mere, end at du ved en donation blot får det færdige produkt mellem hænderne, eller et simpelt ”tak”. Det vigtigste for os er, at skabe et fællesskab omkring projektet.

Som bidragsyder giver vi dig blandt andet mulighed for løbende at følge med i processen via opdaterende videodagbøger, der vil blive sendt direkte til din mail hver gang vi har nyt om det fælles foretagende.

Vi vil på denne måde informere alle jer bidragsydere om, hvor langt vi er i processen. I kan konstant følge med i udviklingen, og holde øje med hvad jeres donationer betyder for projektet, os musikere personligt, og ikke mindst Jer!

Man skal som bidragsyder føle man har fulgt noget til dørs, og har været en del af noget større. Vi vil derfor invitere ALLE bidragsydere indenfor i vores Verden, uanset størrelsen af dit bidrag. Crowdfundingkampagnen skal altså give mening for dig, såvel som for os. Vi er med andre ord sammen om det her.

Hvem er vi?:

WE ARE udgav i sommeren 2012 det selvbetitlede album ”WE ARE” på eget pladeselskab. Albummet banede vejen for en nominering til Underground Music Award i kategorien ”Bedste Pop Act”, samt opvarmningstjanser for Carpark North, Vinnie Who, I GOT YOU ON TAPE og mange andre etablerede navne.

Target Group (Malk de kojn, Agnes Obel mfl.) kontaktede os i vinteren 2012, og et år senere indgik vi et officielt samarbejde. Sammen arbejder Target og WE ARE i denne tid på at færdigproducere 1. officielle single. Der søges derfor midler til finansering af produktion af denne single. WE ARE er skarpskåret popmusik med referencer til artister som Robyn, Justin Timberlake, N.E.R.D og Michael Jackson.

Så snart du har afgivet din donation, større eller mindre, er du med i vores lille klub, og det er vigtigt du ved, at selv den mindste donation betyder alverden for os – personligt og for projektet.

Vi har altid som band haft en stolthed i at gøre alting selv, skære mellemmanden væk og søge vores egne veje. Derfor giver det for os god mening, at involvere Jer. Crowfunding er ikke for os en måde at tigge penge på – tværtimod! Det er en kærkommen mulighed for at involvere os direkte med Jer der lytter til musikken. At komme tættere på Jer, og at føle vi er sammen om fremtiden for WE ARE.

Vores grundtanke omkring det her er derfor komplet åbenhed i forbindelse med vores brug af pengene, projektets interne forhold, forudsætninger og ambitioner. I er derfor altid velkommne til at kontakte os, og vi vil til enhver tid besvare alle jeres henvendelser. Vi åbner med andre ord op for alle tænkelige spørgsmål om projektet, så gør du dig tanker om hvorfor vi er som vi er, vælger at gøre som vi gør eller noget helt tredje, så kontakt os da endelig!

Så, vi håber du har lyst til at være med i dette projekt! Der står et kompetent hold klar til at løfte – nu mangler vi bare dig!

Mange venlige hilser

Andreas, Mads, Vicki, Andreas & Emil

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet