Vil du være med til at nå de 17 verdensmål?

Hørsholm jens casupei Velgørenhed
photo med tekst
photo med tekst

Vi har de seneste år arbejdet på et vildt, men yderst meningsgivende og højaktuelt projekt “The Peoples Global Collaboration Platform”, der skal være med til at sikre, at vi sammen kan nå alle 17 verdensmål i tide. Indtil videre har vi arbejdet bag kulisserne, udviklet og testet projektet i samarbejde med en broget skare af folk, der tæller alt fra professorer i AI og machine learning, tidl. FN formand, div. NGOér og virksomhedsledere til helt almindelige mennesker, der vil en bedre verden. Vores første offentlige tilstedeværelse i forbindelse med projektet var et indlæg i Altinget.dk, her inden jul. 

Næste fase i projektet er nu, at få de afgørende globale store spillere med på udviklingen af selve platformen. Hertil har vi brug for udvikling af både hjemmeside og logo.

Donationerne vil udelukkende gå til køb af dette udviklingsarbejde, da vi ikke selv har disse kompetencer.

 

The Peoples Global Collaboration Platform

Verden brænder. Imens venter vi hver især på, at nogen tager affære. Hvis vi skal gøre os håb om at nå FN’s 17 verdensmål, er de fleste enige om, at der er brug for radikal nytænkning og handling. Der er brug for, at verdens regeringsledere og erhvervslivet for alvor skifter gear. Eller også må der ske noget helt nyt og banebrydende.

Men hvor går man hen, når man ikke er en del af det system, der har magten til at handle? Hvor går man hen, når man ikke oplever, at kunne gøre en reel forskel i sin egen lille verden, for slet ikke at tale om på et globalt plan?

Som det er nu oplever rigtig mange mennesker, at de ikke bliver hørt eller taget med på råd. Nogle oplever at være magtesløse, nogle oplever konstant at løbe panden mod en mur, for andre er det simpelthen bare for overvældende. Nye tal viser, at alene i Danmark ønsker ca. 30% af befolkningen at gøre en forskel, men aner ikke hvordan, de skal gøre det.

Vi er i gang med at udvikler en platform, der samler os og gør os i stand til, at bidrage med det, vi hver især er bedst til og mest passioneret omkring. Uanset om man er tømrer, biolog eller advokat. Som kobler lokale og globale behov og problematikker med løsningerne, ide-rigdommen og viljen til konkrete handlinger sammen med de nødvendige ressourcer. En platform hvor alle eksisterende erfaringer, kompetencer, evner og iderigdomme kan smelte sammen i symbiose. Et sted hvor vi alle kan samarbejde og vidensdele bedre end, hvis vi sad i samme lokale med alt nødvendigt inden for armslængde. Hvor vi kan spille hinanden bedre og hvor vi alle har frit adgang til den samlede “pool” af ressourcer. Et sted hvor alle brikkerne til det kæmpe store puslespil, der handler om at gøre verden til et bedre sted, frit kan arbejde sammen. Hvis vi formår det, så står vi pludselig med en ekstremt stærk og handlekraftig sammenslutning af mennesker, der alene eller sammen med regerings- og virksomhedsledere er i stand til at nå alle de 17 verdensmål i tide.

Hver især er vi muligvis magtesløse, men sammen kan vi flytte hele verden.

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet