Vestlollands eneste krybdyrzoo og fobi-center

Torrig L Ditte Christensen Kultur
slangerne
gekko

Nu skal I bare høre…

Vi er et par krybdyrstosser, bosiddende på Lolland, som har valgt at åbne vores døre for alle derude, der kunne have interesse i, at komme tættere på og lære om de forskellige krybdyr, spindlere og insekter – hvad de spiser, hvordan de fungerer, hvor de kommer fra osv.

– eller måske er det dig med en fobi, der skal kigge herud?

Vi er ikke uddannede terapeuter, men en fobi kan bl.a. afhjælpes ved, at man ser sin frygt i øjnene. Ingen vil få et dyr i hænderne før man selv ønsker dette – vi tager et skridt ad gangen.

Desuden fungerer vi også som en formidlings-central af dyr – Forstået på den måde, at man kan aflevere sit krybdyr her hos os kvit og frit, hvis man af diverse årsager ikke kan tage sig af det mere. Vi har også et mindre samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.
Ydermere tager vi også gerne ud og fremviser dyr / holder foredrag på skoler, i børnehaver eller hvor det nu skulle være.

Formålet med det hele er, at vi en dag for alvor kan åbne vores krybdyr zoo og fobi-center / formidlings- og læringscenter – det er vores drøm! Samtidig med, at vi gerne ser Lolland mere på landkortet – Pt. har Lolland Knuthenborg, men vi vil gerne skabe mere opmærksomhed på denne lille ø! Hjælp os med at gøre Lolland mere interessant.. Og så vil vi så gerne skabe mere forståelse af krybdyr, som er voldsomt misforstået.

Men man må starte i det små – og derfor er vi pt 100% nonprofit! – vi tjener intet på det projekt her..

Derfor søger vi nu støtte hos Jer derude!

Vi har fundet et sted, der er væsentligt større end det vi har nu – og vi kunne rigtig godt tænke os at flytte derud med alle vores dyr. Her vil der være rig mulighed for at få de vigtige godkendelser og dermed kan vi for alvor få åbnet vores zoo.
Der er en fin lade der skal laves en del ved – vi skal have bygget ordentlige terrarier og meget meget mere.

Men det kræver kapital

Vi håber sådan, at I derude, vil være med til at give os muligheden for, at skabe Lollands første krybdyrzoo og fobi-center, og dermed sætte mere fokus på de misforståede krybdyr. En hver krone tæller..

På forhånd tusind tak!

Mange hilsner fra
Ditte og Kenni

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet