Fra Vestkysten til Østfronten - billeder af en forført generation

Ulfborg Suzi Elena Apelgren Bøger
DSC_0080

Jeg er kommet i kontakt med et af de sidste øjenvidner til Hitlers og nazitoppens forbrydelser, og dermed i besiddelse af et helt unikt materiale.
Det er der kommet en bog ud af, men jeg mangler stadig 50.000 kr. til tryk og udgivelse d. 9.april

I 1933 midt i en dyb krise kommer nazisterne til magten i Tyskland. Det bliver skæbnesvangert for den 12-årige Bremerdreng Heinrich Germer. Han bliver, som alle andre børn og unge i Hitlers Tyskland, målrettet hjernevasket og indrulleret i Førerens store plan. 19 år gammel bliver han sendt til den jyske vestkyst med et hold rekrutter for at blive uddannet til soldat for Værnemagten. Derfra bliver de sendt direkte til Østfronten, hvor Germer var med i allerførste deling, der overskred den russiske grænse den 22. juni 1941. Heinrich Germer adskilte sig fra sine kammerater. Ikke blot ved at overleve, men ved at medbringe sit lille Kodak Retina Kamera i sin venstre brystlomme. Han tog over 800 fotos i Danmark, Østpreussen, ved Østfronten og i Norge og beskrev sine oplevelser i første frontlinje i feltpostbreve til familien i Bremen. Bogen bygger på en næsten intakt række feltpostbreve fra en ung soldat i den tyske værnemagt og er spækket med hans sort-hvid fotos fra Danmark, Østfronten og Norge. Hans breve, fotos og han selv overlevede 1½ år i krigens værste helvede, vinterslaget ved Østfronten. Heinrich Germer kan som et af de sidste øjenvidner fortælle og dokumentere nazisternes forførelse af en hel generation, og den meningsløse og brutale krig, der kom til at fylde hele hans liv. Sammen med sin mand, journalisten Morten Bergholt, har Suzi Elena Apelgren haft et tæt samarbejde med den gamle åndsfriske soldat fra Bremen. Ved hjælp af det store og unikke materiale af fotos og feltpostbreve, samt timelange videointerviews, er der kommet en sjælden øjenvidneberetning frem. Og dens budskab om politisk forførelse er stadig aktuel for nutiden.

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet