Vejen ud af overspisning

Aalborg fuglsang85 Bøger
download

STØT OP OM BOGPROJEKTET “VEJEN UD AF OVERSPISNING” OG VÆR MED TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR DE MENNESKER, DER DAGLIGT LIDER UNDER SPISEFORSTYRRELSEN OVERSPISNING.

ARBEJDSLEGAT

Min store drøm er at skrive en bog om mine erfaringer med at være tvangsoverspiser og hvordan jeg fandt “vejen ud af overspisning”.
På denne måde håber jeg at kunne hjælpe andre med samme problem med at komme videre.

Men jeg har brug for din hjælp til at realisere drømmen!
For at kunne skifte mit lønarbejde ud med skriveprocessen i en periode, har jeg brug for et arbejdslegat på 50.000 kr.

OM BOGEN

“Dette er en kærlighedshistorie. Ikke nødvendigvis en kærlighedshistorie i traditionel forstand, hvor prinsessen får prinsen på den hvide hest (eller staldknægten) og det halve kongerige og de lever lykkeligt til deres dages ende.
Men mere en kærlighedshistorie, der beretter om prinsessen, der til trods for, at hun havde alt, hvad hun kunne ønske sig i sit liv – inklusive prinsen på den hvide hest – ikke kunne glæde sig fuldt ud over det, fordi hun følte sig som den grimme ælling.
Hun var nemlig besat af et monster inden i – et monster, der fik hende til at gøre grimme ting ved sig selv. Han fik hende til at tænke grimme tanker om sig selv og han fik hende til at proppe sig med mad, selvom hun slet ikke havde lyst.
En dag overtalte monstret endda prinsessen til at sende den smukke prins langt bort og på det tidspunkt havde monstret fået så meget magt over prinsessen, at hun fulgte ordren som i trance.
Prinsessen sørgede over tabet af hendes store kærlighed i mange år og var igennem en meget turbulent tid, før hun fandt kærligheden igen – denne gang inden i sig selv. Først da, forsvandt monstret fra hendes indre.”

Sådan indledes bogen, der omhandler mit liv med spiseforstyrrelsen tvangsoverspisning og hvordan jeg kom ud på den anden side.
I flere år kæmpede jeg en kamp mod mit ædemonster. Jeg svingede mellem to modpoler; enten var jeg i total kontrol med ekstrem meget træning og strikse kostplaner eller også var jeg helt ude af kontrol – nemlig i ædemonstrets vold.

Først da jeg lærte at lytte til min krop og til mit hjerte og begyndte at følge min egen lyst og behov i stedet for at leve op til rigide slankeregler og forbud, fandt jeg vejen ud igen.

Det er mit håb, at jeg kan være med til at hjælpe andre, der er fanget i ædemonstrets kløer, ud på den anden side med denne bog.
Hvis du vil være med til at bakke op om dette formål, så send varme tanker og penge i min retning, så bogen kan blive en realitet!
TUSIND TAK!

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet