Veje til en Værdig Psykiatri For Alle

Risskov Mikkel Rasmussen Bøger
Crowd værdigpsykiatriforalle4

Projektbeskrivelse:

Titel på bog: Veje til en Værdig Psykiatri For Alle.

Målgruppe: Alle, der har interesse for psykiatrien i Danmark – patienter, pårørende, professionelle og politikere.

 

Denne bog er en kulmination af dialoger og debatter samt input på tværs til, hvordan vi i Danmark bevæger os mod en bedre hjælp til mennesker, der er ramt på sindet. Den er også med til at vise vej for, hvordan vi skaber rette forhold for, at den viden, der findes, kan praktiseres anstændigt. Den er et resultat af en åben demokratisk proces, hvor alle kunne bidrage, uanset ståsted.

Bogen indeholder indlæg i form af digte, prosa og taler, foruden illustrationer, som fortæller om erfaringer, smerte, glæde, håb og visioner. Med alle disse indspark vil vi gøre politikerne opmærksomme på, hvor stærkt underprioriteret psykiatrien er, og at der nu er brug for politisk handling. Psykisk sygdom er Danmarks dyreste folkesygdom og til trods herfor har man ikke prioriteret området.

 

Baggrund:

D. 1/6 2019, kort før folketingsvalget, holdt vi en happening på Christiansborg Slotsplads under hashtagget #VærdigPsykiatriForAlle. Der var taler, paneldebatter, udstillinger, boder og musik, og mange mennesker, heriblandt politikere, der lagde vejen forbi.

Den slags sker tit. Men denne var noget ganske særligt på flere måder.

For det første blev initiativet først taget 19 dage inden. For det andet var det for en gangs skyld et stærkt og ligeværdigt samarbejde mellem tidligere og nuværende psykiatribrugere, pårørende og ansatte i psykiatrien på alle niveauer. Og slutteligt var det ikke et lokalt arrangement, men en national happening, hvor folk kom fra hele Danmark.

Dette var starten på virkeliggørelsen af en drøm om en fælles og tydelig røst for psykiatrien, der kunne råbe politikerne på Christiansborg op.

Vi var oprindeligt en lille styregruppe på 5 medlemmer, og vi startede en facebookgruppe under navnet #VærdigPsykiatriForAlle. I løbet af den første uge kom der ca. 3.600 medlemmer, og det tal voksede hurtigt til ca. 5.500 græsrødder. Og denne gruppe formåede altså på 19 dage at stable en helt professionel happening på benene – i øvrigt uden at bruge en krone! Dette lykkedes takket være alle de mennesker, der bakkede op om idéen og bidrog undervejs. Vi er en græsrodsbevægelse og ikke en forening. Alt, hvad vi laver, er frivilligt arbejde. Styregruppen repræsenterer både nuværende og tidligere brugere af psykiatrien, pårørende og behandlere.

Græsrodsbevægelsen er blevet til en demokratisk platform, hvor vi sammen kan arbejde på vores fælles mål om en psykiatri, der er værdig for alle. Vi bygger vejen, mens vi går på den, og debatter og dialoger højnes og modnes undervejs. Hvad der er værdigt for den ene er det ikke nødvendigvis for den anden. Det er unikt, at så mange vælger at stå sammen til trods for uenigheder. Til syvende og sidst er der nok mere, der samler os alle end splitter os i uenighed.

Med bogen og flere aktioner vil vi (både psykiatribrugere, pårørende og ansatte i psykiatrien) viderebringe visioner for EN VÆRDIG PSYKIATRI FOR ALLE! Bogen er en måde at vidensdele på tværs, så gode idéer kan opstå og blive til virkelighed. Den er skrevet af alle og kan læses af alle, der har interesse for psykiatrien i Danmark. Bogen skal som minimum gives som en gave til centrale politikere, så de kan lære noget om psykiatrien og få idéer til at skabe forbedringer.

Som sagt sker alt frivilligt, og vi har brug for hjælp til at realisere bogprojektet, så vi kan skubbe på forandring. Vi udgiver bogen på billigste måde, idet vi selv læser korrektur, sætter op, laver omslag og udgiver ”on demand”.

Håber, at I vil hjælpe os :-)

 

Afsluttet
Støt med andet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet