Vandpark ved Humlum Fiskerleje

NYT! Du er også velkommen til at mobilpaye dit støttebeløb til os på 906055 – så indgår det også i indsamlingen. Dit navn bliver så ikke synligt her, men beløbene overføres til booomerang.dk her ugentligt.

Vi vil give børn og familier mulighed for at lege gratis i en vandpark. Derfor vil vi etablere en oppustelig vandpark ved Humlum Fiskerleje, hvor børn og familier i alle alle aldre kan boltre sig om sommeren!

Det bliver gratis for alle at bruge vandparken :-)

Den kommer til at ligge på lavt vand, så alle kan svømme ud til den og nyde at lege, klatre og rutsje rundt på den store vandpark, som bliver den største i Danmark.

 

Udover den store vandpark i Limfjorden, etablerer vi også en mindre vandpark i en lille lukket ”lagune” på lavt vand, så småbørnsfamilier og handicappede også kan lege trygt og sjovt.

 

Hvor er det?

Humlum fiskerleje er en lille perle ud til Venø Sund, hvor mange familier nyder somrene ved Limfjorden. Humlum fiskerleje ligger i Struer Kommune lige op ad Humlum Camping, der er utrolig godt besøgt, både af campister, men også turister og lokale på dagsture.

 

 

Alle er velkomne

Alle vil være velkomne til at bruge vandparken – helt gratis! Det gælder alle lokale i området, turister, gæster, bådejere og campister. Det gælder selvfølgelig også for institutioner og skoler, der har lyst til at komme forbi på en tur. Det bliver muligt at låne en gratis redningsvest, som man skal bruge, når man leger i vandparken.

 

Vi står bag

Humlum Bådelaug er en selvstændig forening, der ønsker at forskønne og udvikle området, så det bliver endnu mere attraktivt for havnens brugere og som offentligt udflugtsmål. Det er os, som er ansvarlig for projektet og for at få sat vandparken op. Vi kommer også til at stå for vedligehold bagefter.

 

Alle tilladelser til vandparken er i øvrigt i hus, og vores mål er at få den etableret til sommeren 2022.

Men det afhænger naturligvis af, om vi skaffer alle de midler, vi har brug for. Hele projektets budget er på 575.000 kroner, som vi er igang med at søge hjem via fondsmidler og vores mål er at crowdfunde 50.000 kroner. Vi har allerede modtaget 50.000 fra Færch Fonden.

Vi skal bruge midlerne til at indkøbe selve vandparken samt til at etablere den i vandet.

Vi håber, at du har lyst til at støtte projektet! Tusind tak for din støtte.

OBS:
Når du støtter os, bliver der opkrævet 5% i administrationsgebyr, dvs. donerer du 100 kr, bliver du opkrævet 105 kr.

Bemærk: Hvis vi ikke når vores mål om50.000 kroner, så får du dit støttebeløb tilbage (minus gebyret på 5%). Så dine penge vil aldrig blive spildt :-)

 

Her kan du se en illustration af vandparken fra to forskellige vinkler:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ended

Del projektet

Rewards

Vi bruger cookies!

Websitet anvender "cookies", der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies.

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Accepter Forlad sitet