Tryk af vinyl og CD: Kristian Bach 'Shunyata'!

Vil DU hjælpe mig med at få trykt mit kommende album på bæredygtig vinyl og CD? 😊

Jeg hedder Kristian Bach og jeg er sangskriver og musiker. Og jeg har brug for DIN hjælp!

Jeg har de sidste par år arbejdet intensivt på mit album nr 2, ‘Shunyata’, og nu er vi endelig ved at være i mål med indspilninger, mix. og alt det der. På albummet medvirker fantastiske musikere som David Blomqvist på bas, Victor Dybbroe på trommer, Thyge Van Dassen på violin og mange flere – og hele molevitten er produceret og mixet af Jonas Graverholt.

Det bli’r rigtig godt og vi glæder os vildt meget til at dele musikken med jer 😊 Hør eksempler på et par af sangene på albummet her og her – begge optagelser er fra en livekoncert i Rigshospitalets gårdhave i sommeren 2020, hvor min gode ven og kollega Egil Bargfeldt medvirkede på guitar og kor.

‘Shunyata’ er i øvrigt sanskrit og betyder noget i retning af ‘Kærlighedens åbne rum’, og det er langt hen ad vejen dét albummet handler om: Kærlighed i bredeste forstand og en søgen efter åbenhed og klarhed i livets bevidsthedsstrøm – mega spændende!

Næste skridt er så at få trykt vinyler og CD’er – og det er her at DU kommer ind i billedet 🙏

Der er stadig rigtig mange som efterspørger et fysisk eksemplar af min musik – på trods af uendelige streamingmuligheder, YouTube etc. – og det er jeg selvfølgelig vildt glad for og vil meget gerne honorere. Det er bare så dyrt, især fordi jeg rigtig gerne vil trykke så bæredygtigt som muligt! Og jeg må være ærlig og sige at jeg ikke har mange penge, og at jeg desværre ikke har modtaget noget særligt i legater og støtte, selvom jeg har søgt en del. Det er mest af alt derfor at albummet har været så længe undervejs. Og så selvfølgelig noget med Corona…

Hvorom alting er, så håber jeg MEGA meget at DU vil støtte projektet, ved at forudbestille en vinyl, en CD eller begge dele. Så lover jeg til gengæld at gøre mit allerbedste med både musikken, de fysiske materialer og det visuelle. Blandt andet kan jeg love at alle teksterne til sangene bli’r tilgængelige i en flot booklet og på LP-coveret!

Der er mange forskellige muligheder for at støtte, og man kan selvfølgelig også bare give et valgfrit beløb, så vil jeg være evigt taknemmelig 😘

Hvis alt går vel regner jeg med at sende albummet til tryk i midten af November, og er det klar omkring marts 2022 – der er meget lang ventetid på vinyler for tiden, så I og vi må ha’ tålmodighed.

Tak fordi du læste med så langt. Del meget gerne budskabet 🙏😊

De kærligste hilsner

Kristian Bach

P.S. Du kan høre mit debutalbum og et par singler her, og se et par musikvideoer jeg har lavet her og her.

 

Vi bruger cookies!

Websitet anvender "cookies", der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies.

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Accepter Forlad sitet