The search for nothing

Korsør Martin Buch Musik
presse2
presse5-2

Martin Buch er ude med nyt album – The Search for Nothing Hvad handler det hele om, og hvor skal vi hen?
Det er store spørgsmål, der er på spil i det nyeste udspil fra sanger og sangskriver Martin Buch. Han garanterer ikke, at svarene findes på ”The Search for Nothing”, men albummets 11 numre dykker ned i menneskets finurlige og til tider selvdestruktive natur og forholder sig til, hvorfor vi egentlig agerer, som vi gør.
– Min EP fra 2015, “Below the Surface”, handlede om psykisk sygdom og de følelser, der dominerer, når den man elsker kæmper med en psykisk lidelse. Denne gang førte processen mig et helt nyt sted hen, og jeg begyndte at kigge udad i stedet for indad. Det blev betragterens sange, ham, der står på sidelinjen og undrer sig over, hvordan og hvorfor vi gør, som vi gør. Og hvad kom jeg så frem til? Ja, det opsummerer titlen vist meget godt – ’the search for nothing’. Livet er det, vi gør det til, og så er den ikke så meget længere, siger Martin Buch.
Nogle mænd køber motorcykler
Egentlig havde han ikke regnet med, at han skulle lave flere albums. Tiden var løbet fra det, og hans dåbsattest fortalte, at han ikke længere hørte til de ungdommelige ’upcomers’. Skabertrangen kunne dog ikke undertrykkes, og inden længe lå de første sange klar. – Jeg kan jo ikke lade være, og jeg blev enig med min hustru om, at nogle mænd køber motorcykler, og jeg laver musik. Det var helt sikkert, at det skulle være en anderledes proces denne gang. Vi skulle ramme noget andet; en upoleret og ægte lyd. Derfor satte jeg mig i soveværelset med guitaren og lavede en råoptagelse, som jeg sendte til bandet, og bad dem byde ind. De blev udfordret, men det gav også en fantastisk ægthed og et fælles drive i forløbet, siger sangskriveren, der efter Albummet “Pieces of a fractured Mind” blev booket som support for blandt andre Caspar David, Ida Gard, Fallulah, Schultz & Forever, Mathilde Falch og Sofia Hedia.
Det må gerne bide lidt Indspilningen og mix blev lagt i hænderne på producer, tekniker og musiker Michael Engman, der blandt andet har arbejdet med Anne Dorthe Michelsen, Billy Cross, Søren Korshøj, Zididada m.fl. Sammen med Martin Buch og bandet fandt han et lydspor, hvor alle detaljer samles til et fælles billede af nærvær og intensitet. – Det er sange, der handler om livet, om kærlighed, død og forholdet til andre mennesker, så det må også gerne bide lidt, rent musikalsk. Man må gerne kunne høre vejrtrækningen i mikrofonen og en finger på en guitarstreng. Livet er ikke poleret og opstillet, det er en slingretur, hvor vi mærker både op- og nedture, og det synes jeg, at vi har fanget på ”The Search for Nothing”, siger Martin Buch.
Om Martin Buch Martin Buch er sanger og sangskriver med noget på hjerte. Han er født i 1981 på Vestsjælland og har siden teenageårene arbejdet med musikken. I 2012 udgav han albummet “Pieces of a fractured Mind” og EP’en “Below the Surface” i 2015. Han har bl.a. været support for Caspar David, Ida Gard, Fallulah, Schultz & Forever, Mathilde Falch og Sofia Hedia. Han er en sangskriver, der kombinerer den gode popsang med hudløst ærlige tekster.
De engelsksprogede sange er dystre, muntre, sørgelige, glade, tankevækkende og opløftende.
De er skrevet med følelserne helt uden på tøjet, et smil og en anelse selvironi.

Afsluttet
Støt med andet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet