The Heartbound Tour 2011

København Katrine Kultur
_MG_3659
Ideriget 2009

Mit navn er Katrine May Hansen, jeg er forfatter, arrangør og inspirator.
Jeg prøver gennem Booomerang, at få dækket de 18.000 kr, jeg mangler for at gennemføre research, rejseomkostninger og efterarbejde i forbindelse med forfatter- og foredragsturné i Malaysia og Indonesien, Sep/Okt 2011.

Min engelsksprogede digtsamling ”Lovetrust Project” er blevet meget populær i dele af Asien, primært i de muslimske lande Malaysia og Indonesien. Jeg er blevet inviteret og har planlagt en turné rundt til forskellige universiteter og interessegrupper fra 17. Sep. – til 08. Okt. 2011.

Turens formål er, at udbrede kendskabet til Dansk poesi og kultur, dels ved foredrag, forelæsninger og workshops og dels ved at samarbejde med lokale kunstnere (PoetryJam, Haiku-workshop, gensidige oversættelser) Desuden skal jeg starte og lede Kvindecirkler (Women’s Circle) for unge og ældre kvindefællesskaber.

Turens formål er:
* At udbrede kendskabet til Dansk litterær tradition og dansk poesi, ved foredrag, forelæsninger og workshops. (Emner: workshop i kreativ skrivning på et 2.sprog, Indføring i klassisk dansk litteratur, Dansk poesi, At læse poesi, Kvinder i Europæisk litteratur)
* At fremme en positiv interaktion mellem kunstnere fra forskellige kulturer og traditioner ved samarbejde med lokale kunstnere (PoetryJam, Haiku-workshop, gensidige oversættelser)
* At udbrede kendskabet til Dansk kultur ved interviews og taler i forskellige organisationer og universiteter, at give et nuanceret og mangfoldigt billede af Danmark.
* At starte Kvindecirkler (Women’s Circle)op, for unge og ældre kvindefællesskaber og herigennem være med til, at bygge bro mellem religioner og kulturer i kvindefællesskaber.

Den interesse jeg har mødt for projektet og min person, repræsenterer en helt unik mulighed for at give et nuanceret og autentisk billede af Danmark i en del af verden, som har en anden kulturel og religiøs tradition. Jeg kan være med til at fortælle anderledes og positive historier om og fra Danmark, dels ved at fortælle om dansk litterær tradition og dels ved, at fortælle min egen historie, som ung, kvindelig kunstner. Dette tjener ikke kun et kulturelt formål, men i høj grad også et mellemfolkeligt mål. Jeg kan, på et helt nært og konkret plan, være med til at skabe større forståelse, tolerance og ikke mindst nysgerrighed, mennesker, køn, religion og kultur imellem.

Konkrete resultater:
Jeg forventer at samle materiale til en kommende bog, samt knytte og bevare venskabsbånd til kunstnere og universiteter i Indonesien. Derudover holder jeg foredrag om kulturmødet og mine erfaringer i hele Danmark.

Udover de mange deltagere i workshops, forelæsnnger, Women’s Circles, etc., vil mit eget netværk i Danmark, samt læsere af min kommende bog og deltagere til mine foredrag også få gavn af projektet.

Kort baggrund om Kvindercirkler/Women’s Circles:

Som ung kvinde har jeg manglet et trygt forum hvor jeg, sammen med andre kvinder, kunne tale om kvindelighed og kvindefællesskab, med en åben og positiv tilgang. Derfor besluttede jeg, i slutningen af 2010, at starte en Kvindesalon med fortidens kvindefællesskaber og de litterære saloner som forbillede.
Kvindesalon afholdes ca. en gang om måneden og består af en ekstern indbudt oplægsholder og efterfølgende snak og diskussion. Vi har i fællesskab formuleret en række spørgsmål, vi vil undersøge nærmere og formulere i den antologi, vi har truffet forlagsaftale om.

Målsætning:
– At undersøge en række spørgsmål, der knytter sig til feminisme, kvindelighed og kvindefællesskab.
– At skabe et forum, der baserer sig på nysgerrighed og en positiv indgangsvinkel til de enkelte undersøgelser.
– At sætte fokus på stærke og positive kvindehistorier, både historisk som nutidigt
– At samle og møde kvinder udenfor de normale cirkler for at mødes i al vores forskellighed – at undersøge og fejre diversiteten
– I fælleskab at finde ud af: Hvad kan vi sammen, hvad vil vi og hvad gør vi i virkeligheden allerede?

Women’s Circle i Malaysia og Indonesien:
Jeg har skrevet om Kvindesalon (Women’s Circle) på min engelske blog og har set en kæmpe interesse fra kvinder i Malaysia og Indonesien, både kristne og muslimske, for at starte noget lignende, på deres egne præmisser, Og i forbindelse med min foredrags- og forelæsningsturné, vil jeg også arbejde på at starte disse ”Women’s Circles” op, der hvor jeg har fået invitationer til det.

Da målsætningen jo netop er at mødes i vores forskellighed som kvinder, og undersøge hvad vi kan sammen, vil det være helt oplagt at bruge ”Women’s Circles” til at bygge bro mellem religioner og kulturer i kvindefællesskaber. Jeg ser det som en helt unik mulighed, at blive inviteret ind i ellers ret lukkede samfund, som ung, kvindelig kunstner fra vesten og få lov til at gøre en indsats for at udvikle Kvindenetværk globalt.

Lovetrust Project:

Lovetrust Project er en digtsamling, udgivet som postkort (Poetry Postcards).
Jeg har brugt Lovetrust Project i happenings i ind- og udland (“Poetry in Trees” i Danmark og Tyskland og “Secrets in the Snow” i New York), i div. foredrag og forelæsninger (se mere på hjemmesiden)samt i samarbejder med andre kunstnere.
Idéen med Lovetrust Project er, at anerkende og fejre kærlighedens diversitet. At finde definitioner som er indbyrdes inkluderende. At bruge kunst og kreativitet til at undersøge, mangfoldiggøre og bevare alle forskellige aspekter af kærligheden. Jeg har kaldt det for ”Det inkluderende kærlighedsbegreb”
Samlingen er ikke særlig kendt i Danmark, men har nydt stor anerkendelse i blandt andet Malaysia og Indonesien, hvor flere af digtene bliver brugt som universitetspensum. Der findes en fanside på Facebook, med flere end 2.000 fans.
Lovetrust Project er således blevet et stærkt brand og en platform for åbenhed, kærlighed og diversitet i flere lande, som er overvejende muslimske.
I sommeren 2010 var jeg på en mini-turné på Java, hvor jeg forelæste og lavede workshops på Muhammediyah University of Jember, inviteret af Professor Pak Iman Suligi. Jeg har efterfølgende modtaget invitationer fra adskillige universiteter og private organisationer over hele Indonesien, om at komme og lave noget lignende for dem. Desuden har jeg oversat Professor Pak Iman Suligis Haiku-tekster, som udkommer på bog i Indonesien, på Dansk, Engelsk og Indonesisk (Bahasa).

Se også: www.lovetrustproject.com og www.facebook.com/LovetrustProject

Jeg har søgt fonde og fået i alt 35.000 kr. til turen, men har brug for minimum 52.000, for at genemføre turen som planlagt og prøver derfor herigennem, at få de sidste 18.000 ind.

De 18.000 vil blive brugt til togbilletter på Java, fly fra Singapore til Kota Kinabalu på Borneo, lokale hoteller (hvor jeg ikke sover i homestays) og trykning af materiale til workshops og Women’s Circles.
Hele rejseplanen og alle deltagende universiteter og organisationer kan ses på min hjemmeside.

Jeg har sat incitamenter på de beløb, i har mulighed for at give og glæder mig rigtig meget til, på denne måde, at få lejlighed til at udtrykke min taknemmelighed over jeres bidrag!

Tusind, tusind tak for hjælpen!

Kærlig hilsen Katrine

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet