Om projektet
Dette projekt har til formål at skabe en platform for diskussion i forhold til aktivering af skolen som en drivkraft for fremtidig forandring og byudvikling.
Efter et to-årigt samarbejde med Sortedamskolen , deler arki_lab nu sin erfaring gennem denne bog - i forhold til vores arbejde med en tværfaglig, arkitektonisk tilgang som metode til undervisning på tværs af skemaet i skolerne. Bogen uddyber arki_lab's tre hovedtemaer: fremtidig uddannelse, byplanlægning og borgerinddragelse i forhold til skole-projektet.
Desuden vil vi afsløre tre vigtige betingelser forme udviklingen af vores projekt i den nuværende danske sammenhæng, herunder:
- Diskussionen om undervisning/læring i forhold til den nye danske skolereform.
- Den nye arkitekturpolitik, der sætter mennesker først med fokus på borgerinddragelse.
- Kulturministeriets nye strategi for unges møde med kulturen
Med udgangspunkt i vores skolesamarbejde er ovenstående de tre emner som danner rammen for vores tilgang til en bredere og mere innovativ vision for den fremtidige udvikling af vores byer og samfundet i det hele taget.
arki_lab bestræber sig på at indlede en demokratisk byplanlægnings proces / strategi for at styrke og kvalificere borgernes inddragelse i udformningen af det byggede miljø. Vores mål er at udfolde faget og åbne en dialog mellem parter i lokalsamfundet igennem design og forbedring af byen skabe et bæredygtigt grundlag for samskabelse. Vi arbejder metodisk med og for mennesker, særligt børn og unge, i et forsøg på systematisk at bygge videre på erfaringer, tilpasset de stadigt skiftende sociale, miljømæssige og økonomiske forhold.
Ovenstående oplysninger har til formål at fremhæve vores drivkraft og lidenskab og det at vi i arki_lab mener at gode byer er demokratiske byer, som støtter og giver næring til fællesskabet. En ny vision for dette lanceres gennem denne bog hvor vi forsøger at svare på følgende spørgsmål: Kan det at integrere den arkitektfaglige metode igennem projekt-baseret lærings forløb, kombineret med en hands-on tilgang i skolerne, aktivere en kritisk tænkning i samfundet og i mellemtiden skabe opmærksomhed om det bebyggede miljø og på den måde være med til at skabe et økonomisk bæredygtig og robust samfund?
/ / Målgruppe:
Enhver, der har interesser for det offentlige skolesystem, ungdom og kultur, arkitektur / planlægning, måske nye måder at lære på, praktisk og projektbaseret læring vil finde denne bog relevant.
- Skoler (herunder lærere, forældre)
- Professionelle (arkitekter, byplanlæggere, designere, bygherrer, kunstnere ...)
- Kommuner
- Kulturinstitutioner (museer, biblioteker)
- Fritid institutioner
- Private (lokale butikker, forretningsdrivende, byherrer mm...)
- Beslutningstagere (ministerier, regeringen mm....)
Nedenfor kan læses et antropoligisk bidrag til bogen af Cecillie Jessen Hansen.
"At dannelse er et spørgsmål om at kunne kongerækken og 7-tabellen udenad er et dogme, der for længst er blevet sendt i skammekrogen i debatten om den danske folkeskole. I stedet tales der i dag om inddragelse, kreativitet og alsidig læring. Uddannelse skal kort sagt ruste vores børn til at tage del i og ejerskab over det samfund, de er en del af.
Evnen til at tage ejerskab og deltage er imidlertid ikke kompetencer, der kan læres i klasseværelset alene. Det er ikke håndfast viden, der uden videre kan udstykkes i læresætninger og curriculum. Evnen til at deltage kompetent og kritisk i det omgivende samfund skabes nærmere af en erfaring netop med deltagelsen og den løsningsorienterede proces. At styrke elevernes dannelse er altså ikke kun et spørgsmål om hvad der læres, men også i høj grad om måden, det læres på.
Med dette undervisningsprojekt udpeger Arki_lab nye baner at tænke og forstå uddannelse i, der gør op med et forældet vidensparadigme, hvor læring foregår i et rum adskilt fra den verden, hvor viden tages i brug. Projektet tager derimod udgangspunkt i en forståelse af viden, som noget der opnås gennem erfaring og en aktiv deltagelse i den verden, der omgiver os. Udover de rent arkitektfaglige kompetencer og indsigter, eleverne opnår, rækker projektet således udover det rent faktuelle og foreslår nye måder at tænke uddannelse.
Projektets greb om uddannelse adskiller sig didaktisk fra den gængse klasseværelsesbaserede undervisning både ved projektets struktur og redskaber. Frem for at lægge vægt på resultater, træner projektet elevernes forståelse af processens læringsmæssige betydning og relevans, og frem for at tage afsæt i fiktive problemstillinger, er det elevernes eget lokalmiljø, der bringes i spil. Ved at tage byen, som danner ramme om elevernes hverdagsliv, i brug, brydes der med elevernes typisk skarpe skelnen mellem skole og selv, der kan være en hindring for elevernes engagement i undervisningen. Ved at tage læringen ud af sine institutionelle rammer, inviteres eleverne til at inddrage social og kulturel viden fra deres hverdag i deres faglige arbejde, og der tages vidensmæssigt afsæt i noget, eleverne kender og forstår som relevant.
Ved at lade både viden og handling, erfaring og skabelse tage afsæt i konkrete og lokale settings, erhverver eleverne sig ikke kun viden om en verden adskilt fra dem, men derimod om deres egne omgivelser og muligheder heri. De erfarer, at det er inden for rækkevidde at ændre og tage del i sit nærmiljø, og hvordan læring og erfaring er en forudsætning for indflydelse og deltagelse. Og det er herigennem – ved at lade viden tillægges mening i en levende og ikke en forestilt verden – at ejerskab skabes."
