Tanker på stribe

København Drude Obel Bøger
drudebog24_optimized

NY UDGIVELSE FRA ORDSKÆLV PÅ VEJ: SE MED, NÅR SEKS KVINDER MED ADHD TEGNER OG FORTÆLLER OM DERES LIV MED EN DIAGNOSE.

Man hører jævnligt om diagnosen ADHD, og vi har alle en nogenlunde idé om, hvad det går ud på. Men både medier og forskning har primært fokus på det medicinske og fysiologiske aspekt af diagnosen: det center i hjernen der regulerer impulskontrol, aktivitet og opmærksomhed påvirkes. Forestillingerne om ADHD er meget ensidede og handler om, hvordan andre ser folk med denne diagnose: de kan ikke koncentrere sig, de løber på væggene og de kan ikke styre deres impulser. Det er også en diagnose, der ofte forbindes med drenge, og som ofte negligeres, fordi de fleste kan forholde sig til diagnosens symptomer – dog på et helt andet niveau. Men hvordan er det at have ADHD? Hvordan føles det for den, der har det?

Det har vi spurgt seks kvinder med ADHD om. Især kvinder med ADHD kan have svært ved at forholde sig til disse forestillinger, da de vender deres hyperaktivitet indad og bruger al deres energi på at prøve at leve op til samfundets normer. I de sidste seks måneder har der været afholdt workshops, hvor de har arbejdet på at tegne og fortælle om deres liv med en diagnose.

 

Vi har brug for hjælp til det sidste skridt

Efter et vellykket workshopforløb, vil vi gerne udgive en bog med resultatet, så andre kan få glæde af historierne. Både deltagerne har ytret stort ønske om at fortælle deres historie til andre, ligesom de har fået positive reaktioner fra pårørende, pædagoger, psykiatere og lign., som ønsker at se, hvad projektet gik ud på. Ydermere har ADHD-foreningen vist interesse i projektet.

Bogen er en tegneseriesamling, der sætter fokus på de enkelte personers oplevelse med at leve med ADHD. Det er blevet til historier om mødet med systemet, om konflikter med familie og ikke mindst med sig selv. Historier om det man evner, når man har ADHD, og om det, som diagnosen gør svært. Med bogen ønsker vi at fortælle en anden historie om ADHD, som kan være til gavn for både personer med ADHD, for fagpersoner og for personer, som gerne vil forstå deres medmennesker bedre.

 

Om holdet bag

Bogen udgives af Ordskælv, som er et prisvindende nonprofit-forlag, der udgiver autentiske fortællinger. Projektet er initieret og gennemført med projektmager, Drude Rekdal Obel, i front. Holdet tæller derudover fotograf, Morten Schønemann, og art director, Christina Jentoft.

Der er derudover fire professionelle kunstnere, der hver har doneret et originalt værk til udgivelsen, og fire frivillige, der har hjulpet de seks historiefortællere med deres historier.

Projektet er støttet økonomisk af Amager Lokaludvalg og Viking 1914 mens Islands Brygge Bibliotek, Sydhavnens Bibliotek har lagt lokale og kaffe til workshopforløbet, ligesom Sydhavnens Bibliotek og Galleri Blå Prik vil lægge lokaler til begivenheder ifm. udgivelsen af bogen.

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet