SYsiden - online symagasin

Hele Landet sysiden Magazine
booomerang2

SYsiden – dit online symagasin

Sysiden er et nyt online symagasin til kvinder, der gerne vil sy og designe deres eget tøj, men ikke vil gå på kompromis med deres stil og tøjets pasform.

SYsiden er ikke et traditionelt sy-magasin, hvor der hver måned kommer 25 mønstre og så ikke så meget andet.

SYsiden handler i højere grad om stil og personlighed. Om kvalitet og skrædderteknikker. Og om at tage sig tid til at fordybe sig i at skabe noget unikt, som man får glæde af i lang tid.

SYsiden er både et kvinde magasin, som du kender dem, med lækre billeder og artikler om trends og mode, men også et symagasin med undervisning i tilskæring og syning. Vi skriver om trends og design, men også om stofvalg og syteknikker, om sygrej og snitmønstre. Kort sagt, så kommer vi til at nørde syning en hel del. Men på en stilet og lækker måde.

Som abonnent på SYsidens online magasin får du hver måned et enkelt gennemtænkt og gennemarbejdet snitmønster, du kan printe ud derhjemme, og teknikker og ideer til at udvikle månedens mønster, og tilpasse det til netop din stil.

Derudover får du tips til at tilrette månedens mønster, så pasformen bliver bedre. Vi baserer vores tilretnings vejledninger på erfaringer fra utallige kursister, så det er ikke noget vi bare finder på – det er noget vi ved, mange har behov for.

Kvinderne bag sysiden er Maria Moesby fra MariaDenmark og Signe Eriksen fra Skaberlyst, som begge har stor erfaring med at undervise i syning og tilretning af tøj. Magasinet byder på professionelle vejledninger, der er til at omsætte i praksis, og ikke en halvhjertet guide, der udelader alle de vigtige punkter, fordi de er svære at forklare i en spalte i et blad. Vi benytter os i stedet af video guides og udførlige billedguides, og blæser på hvor mange billeder der skal til, for at forklare en teknik. Kræver det en halv side mere end planlagt, så er det det, du får.

Hvis du synes SYsiden lyder som en fantastisk idé, så støt os ved at donere til vores projekt. Vi har brug for penge til at komme i gang. Vi skal bl.a. betale grafiker for logo, oprette bankkonto og selskab, betale for it løsning og oprettes til at kunne modtage betalingskort. Det er en række start udgifter, der egentlig ikke har så meget med syning at gøre, men som er en forudsætning for, at vi kan komme i gang med at udgive SYsiden, og inspirere og uddanne dig til at få endnu mere ud af din syning.

Se de forskellige muligheder for at støtte SYsiden ude til højre. Og TUSIND TAK fordi du læste med her og for dit bidrag, hvis du vælger at støtte projektet. DEL gerne med dem du kender, der kunne have interesse i et online magasin som SYsiden.

Læs mere om projektet på www.sysiden.dk

Læs mere om Maria på www.mariadenmark.dk

Læs mere om Signe på www.skaberlyst.dk

 

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet