Syrisk massage

Aarhus Metin Aydin Iværksætteri
Syrian massage
Ashrafs massage

Ashraf al Saadi er flygtning fra Syrien. Han er palæstinenser af oprindelse, og hans far flygtede fra Palæstina i 1948, hvilket gør ham til 2. generations flygtning. Krigen i Syrien er den tredje han oplever, og han oplevede både den første og den anden Golfkrig, da han på daværende tidspunkt boede i Irak. Nu bor han i Danmark og forsøger at planlægge en fredeligere fremtid.

Ashraf er en veluddannet mand, og er både tandlæge og fysioterapeut, men desværre kan han ikke praktisere i Danmark da hans uddannelser ikke er godkendt her. Mens han går i skole, lærer dansk og drømmer om, at han på et tidspunkt kan få bare én af hans uddannelser godkendt her, praktiserer han som massør. Hans danske venner har fundet et billigt lokale til ham som han kan gøre brug af, og har hjulpet med en massagebriks og andet småudstyr, har lagt budgetter sammen med ham og sørget for registrering af virksomheden for ham.

Men selvom Ashraf med sin kropsforståelse og viden om den menneskelige anatomi, grundet sin uddannelse som fysioterapeut, kan tilføje massagen en ekstra dimension, så kniber det med kunderne. Og en væsentlig årsag hertil er at lokalet er slidt og ikke særligt repræsentativt – det ligner simpelthen ikke en klinik og den præsenterer sig ikke ordentligt.

Derfor er vi en gruppe mennesker som vil hjælpe Ashraf med, at friske hans lokale op ved at slibe træværk, male vægge, sætte nogle pæne lamper i rummet og indrette lokalet med nogle nye møbler, således at de som kommer hos Ashraf ikke kun føler sig budt ordentligt velkommen af ham, men også fornemmer en behagelig og imødekommende stemning i lokalet i samme øjeblik de træder ind over dørtærskelen.Ved at hjælpe Ashraf med hans lokale, skaber vi et fundament for ham i Danmark og forhindrer at han synker ned i fattigdom og social elendighed. Og når vi bistår én med at kunne klare sig selv og på sigt blive 100% selvforsørgende, så skaber vi et forbillede for alle de andre, der ligesom ham har brug for en tro på, at det kan lade sig gøre.

Jeg håber at I vil hjælpe.

Konkret søger vi at rejse penge til:

  • Maling til vægge
  • Maling til træværk
  • Sofa til venteareal
  • Bænk eller stole
  • Nye lamper
  • Grønne planter

 

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet