Sustain Yearly Festmagasin

111.473,00 kr. 117.34% af 95.000,00 kr.

393

crowdfunders
udløbet
sustaindaily @sustaindaily

medlem siden 22. februar, 2017

Om projektet

Sustain Yearly fest er…


En særlig festlig udgave af livsstilsmagasinet Sustain Yearly. 

Sustain Yearly er et livsstilsmagasin, der inspirerer til det gode, bæredygtige liv. I magasinet får du hverdagsnært og relatérbart indhold, brugbare guides og spændende interviews, som inspirerer dig til at træffe grønnere valg i dit liv. 

I denne særudgave af Sustain Yearly får du 140 siders inspiration til festerne og de særlige begivenheder i dit liv. Vi dykker ned i alt fra mad, tøj og oppyntning til gaveindpakning, drikkevarer og gaveidéer. Du kan også glæde dig til at komme med til nogle af virkelighedens bæredygtige fester, som giver dig inspiration til sjove, smukke, finurlige og kreative måder at tænke bæredygtighed ind i din festplanlægning.

Vi er sikre på, at en bæredygtig fremtid afhænger af, at vi alle ændrer vores livsstil. Det gælder til hverdag, men det gælder også, når vi holder fest. Til fest har mange af os det med at slække på hverdagsprincipperne og give køb på værdier, vi ellers sætter højt. Med Sustain Yearlys festmagasin gør vi det både lettere, sjovere og, vigtigst af alt, FESTLIGT at holde fest på et grønnere grundlag – hvad end du skal holde fødselsdag, bryllup, barnedåb eller en hyggelig, spontan fest med de nærmeste venner. 

 




 

Budget


Tryk af magasinet………………………………… -50.000 kr.

Grafik og layout…………………………………… -25.000 kr.

Andre produktionsomkostninger…………... -6.000 kr.

Porto………………………………………………...... 14.000 kr. 

 

Crowdfunding mål………………………………… 95.000 kr.

 

Hvis vi når op på 95.000 kroner, kan vi sætte magasinet i produktion. Med det budget tjener vi ikke noget på vores arbejde, men vi kan gøre magasinet til virkelighed. Magasinet koster 150 kroner, så hvis alle blot køber 1 stk., vil det kræve, at vi er 634 personer, der støtter. Men! Vi har været så heldige at få nogle dejlige gaver fra et par gode venner af magasinet, som vi også sætter til salg. Vi håber derfor, at mange af jer har lyst til at købe en af vores pakker og dermed lægge lidt flere kroner, så vi når hurtigere i mål.

 




Hvorfor laver vi crowdfunding?


Sustain Yearly startede ved en crowdfunding og har siden 2017 udgivet tre magasiner ved hjælp af crowdfunding og tre uden. Vi har nu valgt, at alle fremtidige magasiner skal udkomme via crowdfunding. Det gør vi af to grunde: Den ene er, at vi er meget kræsne, når det kommer til annoncører og derfor ikke altid kan regne med at have den store indtægt fra annoncer. Og fordi vi elsker at lave magasiner til folk, som virkelig ønsker at læse dem - og ved at lave crowdfunding kan vi teste, om du - læseren - faktisk ønsker det magasin, vi arbejder på.

Derved sikrer vi, at vi kun trykker magasiner, der er egentlig efterspørgsel efter. 

 




Hvad sker der, hvis vi ikke når i mål?


Vi kunne godt have oprettet en fleksibel kampagne, så vi fik pengene ind under alle omstændigheder, men det ønsker vi ikke, da vi så potentielt vil komme til at skylde trykkeriet en del penge. Vi har lavet en aftale med vores grafiker, så magasinet, uanset udfaldet af crowdfunding-kampagnen, bliver helt færdig og klar til tryk. Når vi ikke vores mål, bliver magasinet udgivet i digital form, og alle vil få mulighed for at købe det via sustaindaily.dk

 




Kan jeg hente mit magasin et sted?


Ja! Du kan afhente dit magasin, når vi holder launch og fejrer, at magasinet udkommer til oktober. Vi kommer til at holde launch i både København (d. 8. oktober) og Aarhus (d. 11 oktober), og her vil vi elske at se så mange af jer som muligt. 

Nærmere information om tid og lokation for arrangementerne følger…

 




Hvem støtter jeg ved at købe et magasin gennem denne kampagne?


Først og fremmest hjælper du dig selv. Sustain Yearly er elsket af mange mennesker, og det har hjulpet endnu flere til at leve mere bæredygtigt. Du køber helt konkret et magasin, som du får sendt hjem til din postkasse. Når vi ikke målet, så får du dine penge tilbage.

Derudover støtter du: Sustain Daily IVS, som er en lille iværksætterforretning; Clara og Alexandra, magasinets redaktører, som er på en rejse mod at blive bæredygtige iværksættere; Katrine Bønsøe, vores freelance grafiker, der servicerer grønne virksomheder med skarpt layout. Og sidst, men ikke mindst, støtter du også Danmarks mest bæredygtige trykkeri KLS pureprint.

 




Det får du i Sustain Yearly Fest: 


Du får blandt meget andet:

  • Masser af nemme og lækre opskrifter til store som små fester 

  • Reportager fra virkelighedens bæredygtige fester 

  • Inspiration til bæredygtige gaveønsker og miljøvenlig gaveindpakning

  • Guides til bæredygtig pynt og zerowaste borddækning

  • Stof til eftertanke om madspild, og om hvordan du undgår det til din fest

  • Interviews om blandt andet vintagetøj til fest, om den perfekte plantebaserede menu og om bæredygtige løsninger på smykkebranchens udfordringer

  • Tips til blomsterplukning i naturen

  • Og meget, meget mere …


 
Den digitale
Minimumsbeløb 150,00 En digital udgave af Sustain Yearly Fest.
Selvhenter
Minimumsbeløb 150,00 En trykt udgave af Sustain Yearly til afhentning ved et af vores launch events.
1 stk. trykt Sustain Yearly Fest
Minimumsbeløb 190,00 En trykt udgave af Sustain Yearly Fest sendt direkte til din dør.
2 stk. trykte Sustain Yearly Fest
Minimumsbeløb 320,00 To trykte udgaver af Sustain Yearly Fest sendt direkte til din dør.
1 stk. Sustain Yearly Fest + 1 stk. Sustain Yearly 4. år
Minimumsbeløb 320,00 En trykt udgave af Sustain Yearly Fest + en trykt udgave af Sustain Yearly 4. år sendt direkte til din dør.
Kransekursuspakken
Minimumsbeløb 350,00 En trykt udgave af Sustain Yearly Fest + kursus med Johanne Stenstrup i at binde smukke blomsterkranse af vilde blomster - perfekt måde at lave bæredygtigt hårpynt til din fest. Kurset afholdes i oktober 2020.
Vennepakken - 5 stk. Sustain Yearly Fest
Minimumsbeløb 600,00 Fem trykte udgaver af Sustain Yearly Fest magasiner til en særligt god pris.
Planlægningspakken
Minimumsbeløb 600,00 En trykt udgave af Sustain Yearly Fest + en indledende konsultation med bryllupsplanlægger Andrea Duelund, hvor I kan få god sparring og rådgivning om, hvordan I når i mål med at planlægge jeres drømmebryllup.
Brud 2021
Minimumsbeløb 1.000,00 En trykt udgave af Sustain Yearly Fest + en lækker forkælelsespakke til den bæredygtige brud: Blonde-bodystocking fra Underprotection, creme deodorant med kiseljord fra Isangs Hair & Body, miljømærket selvbruner og body oil fra Derma, samt rabatkort til bæredygtige blomster.
Virksomheds-/NGO-pakken
Minimumsbeløb 2.500,00 Eksponering af virksomhed i Sustain Yearly Fest + 20 stk. magasiner. Har du en virksomhed, og vil du gerne støtte op om Sustain Yearly? Så køb et eksponeringsspot i vores magasin, så vores læsere kan se, at I bakker op om vores bæredygtige mission. Derudover får du 20 stk. magasiner, du kan forkæle dine medarbejdere og samarbejdspartnere med. Når crowdfunding-kampagnen slutter, vil vi kontakte dig for at indhente logo og tekst om din virksomhed til magasinet.
Partnerskaber