Strange Lights

København N Katrine Brocks Video
10259227_10152750109882312_5664818549748643788_o (1)

Kære du

Eucrid Elms er det musikalske pseudonym bag den eksperimenterende sangskriver, Esben Hansen. Debut EP’en After The Illusion blev udgivet i februar 2014 og rummer en god håndfuld solide, mørke sange, som sender tankerne hen mod Sam Amidon, Thurston Moore og Sun Kil Moon. I foråret 2015 har en ny EP taget form i studiet hos producer og trommeslager Anders Bach i samarbejde med guitaristen Michael Bjerre Jakobsen. Musikken på EP’en veksler mellem det blide og simple og til det voldsomme og destruktive, mens teksterne handler om genkendelige tematikker i et opbrudt, fragmenteret sprog.

EP’ens første single Strange Lights skal sendes ud i verden med en musikvideo, instrueret af Katrine Brocks (Den Danske Filmskole) og Alex Gillaspy (TISCH, NYU). De har tidligere arbejdet sammen på en musikvideo for den elektroniske musiker O/RIOH, som blev nomineret til en af årets bedste på CPH PIX Filmfestival i 2015. Med producer Trin Hjortkjær Thomsen (TISCH, NYU) i ryggen er de godt i gang med at samle et hold, som kan give liv til deres idéer.

Konceptet til videoen er minimalistisk, men stadig ambitiøst. Et glidende kamera følger Esben, som bevæger sig rundt i en forladt kontorbygning. I de kvadratiske rum med persiennedækkede vinduer udspiller sig forskellige drømmeagtige scenarier, som på abstrakt vis tager udgangspunkt i de fire elementer, vand, vind, jord og ild. I videoens natlige univers ophører enhver lineær fornemmelse for tid og sted og den gennemgående stemning er både ildevarslende og længselsfuld.

Eftersom alle arbejder gratis på projektet, kommer dit bidrag til at gå til leje af locations, forplejning til holdet og indkøb af materialer til produktionsdesign.

Selv de mindste donationer kan hjælpe os, med at gøre musikvideoen til virkelighed, så vi håber meget du har lyst til at give et bidrag!

TUSIND TAK

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet