Støt H.C. Andersen Experience og få eventyr og oplevelser i bytte

København Ingrid Kristensen Med kant (!)
HCAExperience00web

Støt H.C. Andersen Experience, en ny turstiattraktion med danseshows og lys- og skyggeinstallationer i København!

Med dit bidrag er du med til at give Danmark og København et nyt oplevelsessted for alle, der holder af eventyr og af H. C. Andersens magiske univers.

Med din støtte kan vi nå i mål med udformingen af alle kostumer og installationer.

Invitér gerne venner, bekendte og samarbejdsrelationer til at støtte op om projektet!

 Vi drømmer om at skabe et kulturelt oplevelsesfyrtårn med kant og poesi, som kan vise nye sider af H.C. Andersen og al den magiske realisme, der eksisterer i hans eventyrunivers. Med din hjælp og støtte kan vi virkeliggøre vores drøm og gøre oplevelsen endnu mere magisk for dig og vores gæster! Fortællingerne bringes til live igen, når eventyret udfolder sig i det gamle Huset i Magstræde 14, i 12 uger hen over sommeren. I Huset vil du kunne opleve de evigtgyldige eventyr formidlet igennem forestillinger, installationer, forfriskninger og designprodukter.

Vi glæder os til at byde dig velkommen, lige midt i hjertet af København, til sommer når H.C. Andersen Experience åbner dørene den 7. juni 2017.

Besøg vores hjemmeside

Baggrund

 Den argentinsk-danske koreograf og instruktør Ingrid Kristensen står i spidsen for projektet. Hun har gennem de sidste 16 år, med stor originalitet, skabt en række forestillinger og installationer inspireret i H. C. Andersens eventyrunivers. Hendes udtryk appellerer til et bredt publikum, og er blevet præsenteret i både Danmark og i udlandet. Senest har ”Tommelise” udspillet sig med stor succes på vandet i 14 danske havne for 15.000 tilskuere. I 2016 modtog hun den internationalt anerkendte H.C. Andersen Ærespris for sit originale og poetiske arbejde med den sceniske formidling af digterens eventyr.

Til virksomheder:

Virksomheder kan også støtte H.C.Andersen Experience — enten som sponsor eller samarbejdspartner. Som sponsor kan du få oplevelser til medarbejdere, synlighed til dine produkter, deltage i netværksarrangementer og skræddersyede events i oplevelseshuset efter egne ønsker. Bemærk: Sponsorat er normalt fradragsberettiget for virksomheder. Billetterne for sponsoreringer i 2017 skal bruges i tidsrummet 7. juni til og med 27. august 2017

Partnerskaber, økonomi og besøgstal for 2017:

Red City Buses Denmark ApS, Huset i Magstræde (Huset KBH), Flere incoming- bureauer (krydstogt). Yderligere etableres samarbejde med en række hoteller i København til optimeringen af billetsalg. I forbindelse med markedsføring vil Wonderful Copenhagen, Københavns Turistinformation samt Visit Copenhagen og Visit Denmark bliver aktive samarbejdspartnere. Vi forventer 16.000 danske og udenlandske besøgende i tidsrummet 7. juni til og med 27. august. 2017. Det høje antal sikres gennem Red City Buses integrering af vores attraktion i deres turprogram.

hca-moodboard02
 

Afsluttet
Støt med andet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet