Stop Lynetteholmen!

København AllanLindemark Natur og miljø
bus
bus

Hjælp os med at stoppe Lynetteholmen

Anlægget af øen italesættes som kystsikring af København, men det er en utilstrækkelig og dyr form for kystsikring. Lynetteholm vil kun være en delvis sikring af kysten mod nord, men der er også brug for sikring mod stormflod fra syd. Der findes bedre og billigere måder at kystsikre København på end ved at bygge en kunstig ø.

Vi er særdeles bekymrede over de konsekvenser, Lynetteholm vil have for havmiljøet i Øresund og fuglelivet i området. Der er i dag – hvad mange ikke ved – en stor biodiversitet i Øresund med mange fiskearter og tangskove, der er med til at bekæmpe klimaforandringerne. Med anlægget af Ydre Nordhavn er der fjernet havskov, nu skal der fjernes endnu mere. Det hænger ikke sammen med Københavns klimamål og plan for øget biodiversitet.

Samlet set vil anlægget af Lynetteholm betyde en øget CO2-udledning på 350.000 tons. Et projekt, der har en sådan konsekvens, bør ikke gennemføres.

Teamet bag er lokale medlemmer af Alternativet samt andre frivillige engagerede. Hjælp os med at råbe politikere og borgere op – vi vil lade en bus køre rundt i byen i 3 uger med den viste grafik. Det vil forhåbentlig gøre sit til at stoppe projektet.

NYT: Flere har ønsket at donere via mobile pay – hvis du overfører til Mobil 74227 med “Lynetteholm” i kommentarfeltet har du doneret anonymt på et øjeblik. Pengene kommer ind til indsamlingen i klumper, da vi skal gøre det manuelt!

Pengene går til grafik, opsætning, betaling af bus-reklameplads og hvis der yderligere penge til overs, går de til Alternativets fortsatte arbejde med at stoppe Lynetteholmen.

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet