Støt en stenovn og få et måltid grillede skaldyr

Klitmøller Christine Villesen Gastronomi
IMG_3598

Støt indkøb af en stenovn i bytte for et måltid skaldyr!

– og vær med til at skabe fællesskab –  omkring gode rådevarer – i naturen i Thy.

Hvem er jeg?

Jeg bor i Klitmøller, er til daglig en madglad klinisk farmaceut. Jeg ønsker madvognen bliver et tillæg til det Thy kan- at skabe rum til at være i naturen, alene eller i fællesskab, nu også omkring det enkle måltid.

Måltiderne i stenovnen bliver skabt ud fra de råvarer, der lever og gror omkring os og kan skaffes fra lokale forhandlere. Jeg starter ud med skaldyr fra “æ fjo o æ haw.”

Hvor langt er jeg?

Jeg fik tidligere på måneden tilladelse fra Thisted Kommune til at stå i Klitmøller og Nr. Vorupør denne sommer. Jeg har testet mit koncept i en anden stenovn og er du velsignet, hvor smagte de skaldyr godt!- helt simpelt og enkelt- bare godt.  Det har givet mig gåpåmod til at bruge al min vågne fritid på at få kickstartet projektet i løbet af denne sommer. Som dagene går frem til den 20 juli får jeg omdannet og indrettet en varevogn til en madvogn, så du/I også kan smage en portion stenovnsgrillede skaldyr i det fri.

Hvad skal jeg bruge din hjælp til?

Din støtte går udelukkende til indkøb af stenovnen- hele omdrejningspunktet for tilberedning af mine retter. Er du en virksomhed, kan du også støtte og på forhånd sikre dig dine kunder eller medarbejdere en anderledes madoplevelse i Thy.

Så støt Chrissy’s stenovn med 50 kr eller mere.

Kommer jeg ikke i mål med de 18.000 kr. får du automatisk pengene retur via Boomerang.dk. Bliver støtten større end 18.000 kr., så går det resterende til udgifter ved installation af stenovnen i vognen.

Piiiissst, syntes du om konceptet og har lyst til at støtte, så FORTÆL OG/ELLER DEL LINKET til 5 af dine venner. Måske de også på forhånd vil sikre sig et måltid stenovnsgrillede skaldyr i Thy?

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet