Støt en bornholmer-krimi

OPDATERING: JAAAAAH, vi har nået målet. Tak for alt jeres støtte!

Indsamlingen lukker først på fredag, men al støtte over 27.000 kr går stadig til produktionen af bogen. Og måske et glas bobler til udgivelsesreceptionen, hvor du selvfølgelig også er inviteret. Tjek facebook.com/pernilleboelskov for løbende info.

Du kan stadig nå at støtte med 175 kr – og så får du GRANITGRAVEN i din postkasse på udgivelsesdagen. Eller måske en smule før.

—–

Vær med til at udgive en bornholmer-krimi!

Bornholm får sin egen krimiserie om præsten Agnethe Bohn, der opklarer forbrydelser på solskinsøen. Første bind, Granitgraven, udkommer til april.

Og du kan være med til at crowdfunde udgivelsen. Se mere i dette klip fra TV2Bornholm.

Hvad handler Granitgraven om?

En ung mand findes myrdet i granitbruddet ved Vang, men ingen kender ham. Undtagen præsten Agnethe Bohn, der identificerer den unge mand som Daniil Khristov. Han er på øen for at finde sine bornholmske rødder.

Snart bliver Agnethe Bohn draget ind i sagen, der trækker tråde tilbage til russernes besættelse af Bornholm.

Læs de første kapitler af Granitgraven her.

Hvad går pengene til?

Jeg udgiver selv Granitgraven. Men for at få råd til trykkeri (ca. 17.000 kr.) og professionel bogforside (ca. 10.000 kr.), er jeg på jagt efter crowdfunding.

Hvis du donerer penge til indsamlingen, men jeg ikke når mit mål, får du dine penge igen.

Bogen udkommer til april, hvis min crowdfunding lykkes.

Hvem er jeg?

Granitgraven er min første bog. Så udover at afprøve forfatterdrømmen, er jeg også selvstændig journalist og nytilflytter på Bornholm.

Jeg er vild med karbade og kage, solskin og sociale medier – og prøver at tage mig sammen til at blive vinterbader i Hasle.

Du kan læse mere om mig på min hjemmeside http://www.pernilleboelskov.dk

Andre spørgsmål?

Skriv til mig på kontakt@pernilleboelskov.dk.

Håber, du vil være med til at udgive en bornholmer-krimi.

Mange hilsner
Pernille

Vi bruger cookies!

Websitet anvender "cookies", der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies.

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Accepter Forlad sitet