Somehow I Surrendered

32.009,44 kr. 128.04% af 25.000,00 kr.

104

crowdfunders
udløbet
linegaden @linegaden

medlem siden 13. november, 2014

Om projektet

Somehow I Surrendered er navnet på Line Gades længeventede debut ep. Ep’ens fem numre er et samlet værk, som sætter ord og musik på hvilke konsekvenser det kan have, at overgive sig fuldt og helt til et andet menneske.

Rækkefølgen på numrene er en vigtig del af skildringen af det følelesræs man kastes ud i. Både overfladisk styrke, rastløshed, håbefuldhed, erkendelse og dyb sårbarhed skildres meget troværdigt på debutudgivelsen.

Hvis du støtter projektet, er du blandt andet med til at finansiere indspilning og produktion af plade, tryk, pr og musikvideoer. Line har selv lavet strygerarrangementerne, skrevet musikken og indspillet det med band og strygerkvartetten Who Killed Bambi ved Thomas Alstrup i Sejling Studio. Hele projektet har været et år undervejs, og er nu klar til at teste vingerne.

Vil du være med til at sende den afsted med en ordentlig omgang medvind?
Somehow I Surrendered - Ep'en
Minimumsbeløb 100,00 Modtager du det samlede værk, med fem individuelle numre på en cd, som alle skildrer konsekvenserne ved at overgive sig til et andet menneske. Coveret er specialdesignet, originalt, nummereret og taknemmeligt signeret.
Debut EP & Releasekoncert+reception
Minimumsbeløb 230,00 Modtager du debut ep’en, samt en billet til den helt særlige releasekoncert med reception i Thy d. 16. September. Her vil der ekstraordinært både være band, kor og strygekvartet med til at akkompagnere værket på Lines hjemmebane.
EP, release koncert og T-shirt
Minimumsbeløb 350,00 Modtager du både ep, koncertbillet og en specialdesignet T-shirt.
Særlig stuekoncert + EP, T-shirt og to koncertbilletter
Minimumsbeløb 4.000,00 Her får du en helt særlig oplevelse. En stuekoncert, der hvor du har lyst, med de gæster du vil invitere, med numre fra debut ep’en, fra næste udgivelse, fra bagkataloget og dine yndlingsnumre. Og så giver jeg Thy Classic til hele forsamlingen! Oveni koncerten får du selvfølgelig også både ep, T-shirt og to koncertbilletter.
Få din egen sang! + stuekoncert, fem ep'er, fem koncertbilletter og fem T-shirts
Minimumsbeløb 8.000,00 Modtager du 5 ep’er, 5 koncertbilletter, 5 T-shirts og DIN HELT EGEN SANG. Jeg tilbyder for denne donation at skrive én sang til dig, dit firma, din mor, dine venner eller hvad du end ønsker. Du får den som en lydfil, og efterfølgende som koncert, hvor jeg selvfølgelig også spiller dit nye særlige nummer.
Partnerskaber