Skurvogn til Bæredygtigt Bofælleskab ved Gribskov og Esrum Sø

Græsted Nicolas Alstrup Udvikling - bæredygtig
booomerang
booomerang

Til det Bæredygtige Bofællesskab ved Gribskov og Esrum Sø søges midler til at omdanne en gammel skibscontainer, som allerede står på grunden, til en skurvogn, hvor vi kan opholde os mens vi istandsætter resten af bofælleskabet.

Skurvognen skal  kunne fungere som en lille  ”selvkørende” bæredygtig enhed med komposttoilet, lille  køkken med gasblus, små hjemmelavede vindmøller til strøm, raketovn til varme, og opsamling og rensning af regnvand. Containeren isoleres med træfiberisolering.

Lidt om bofællesskabet:

Vision: At skabe et bæredygtigt fællesskab – at bo, arbejde og leve sammen i harmoni med hinanden og med naturen, og samtidig fungere som et forbillede for den grønne omstilling i Danmark.

Mission: At skabe et bæredygtigt bofællesskab ved Gribskov og Esrum Sø, der skal fungere som et levende laboratorium, som udforsker bæredygtighed inden for de fire dimensioner: Praktisk, socialt, økonomisk, og spirituelt/filosofisk. Bofællesskabet tænkes at skulle bestå af to små lejligheder, to værelser, et stort fælleslokale med køkken, og et drivhus/orangeri. Idéen er, at projektets formål også skal række ud til lokalområdet, og fungere som et læringssted med workshops og oplæg inden for bæredygtighed og grøn omstilling. På længere sigt er ønsket, at udbygge projektet til et lille økosamfund med 8-10 huse og et stort fælleshus, der skal fungere som samlingssted og iværksætterhus.

Læs mere om projektet på hjemmesiden: http://bbgribskov.wordpress.com 

Hvis man har lyst til at komme og hjælpe med at bygge, er man også mere end velkommen ;-)

På forhånd mange tak for hjælpen <3

Afsluttet
Støt med andet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet