Send ingeniørstuderende til Tanzania

Aalborg Marianne Steenfeldt Velgørenhed
Skærmbillede 2017-02-25 kl. 08.53.42
Skærmbillede 2017-02-25 kl. 09.01.56

Alle skal have mulighed for behandling

Alle har på et på et tidspunkt i livet behov for medicinsk behandling. Det er desværre ikke en selvfølge at alle kan få den krævede behandling. I Tanzania har borgerne begrænsede muligheder for medicinsk behandling i tilfælde af ulykker eller sygdom. EWH(Engineering World Health) Aalborg ønsker, at kunne gøre noget ved dette problem, og det kan vi, hvis I hjælper os til muligheden!

Hvem er vi?

Vi, Marianne, Bo og Matilde, er ingeniørstuderende fra sundhedsteknologi (Aalborg universitet), og i samarbejde med Engineering World Healthblevet optaget på et sommer Institut i Tanzania, hvor vi skal udfører Medicoteknisk arbejde på hospitalets udstyr.
Igennem vores uddannelse på Aalborg universitet har vi viden, vi skal bruge for at kunne vejlede, reparer og servicetjekke medicoteknisk udstyr.

Hvad er formålet?

Formålet med Sommerinstitut er, at skabe et lokalt bæredygtigt samfund i ressource-svage samfund, såsom de forskellige byer i Tanzania. På dette sommer institut vil de frivillige deltagende ikke kun opholde sig i en enkelt by, men rejse rundt til de forskellige hospitaler og små lægepraksis. Alt efter, hvor der er mulighed for at hjælpe og undervise.

Opholdet i Tanzania varer 2 måneder; den første måned modtager vi undervisning i swahili og de lokale skikke samt udvidet elektronikkursus, mens vi bor hos lokale familier.

Den anden måned bliver vi tilknyttet et hospital, hvor vi skal hjælpe med at reparere dyrt medicoteknisk udstyr, som typisk er havnet på hospitalet som en donation fra andre steder i verden, hvor der er blevet udskiftet udstyr. Typisk har de ansatte på hospitalerne ikke kendskab til udstyrets anvendelse eller krav til reparation. Her er det vores opgave at hjælpe de ansatte med at reparere udstyret, og vigtigst af alt er at lære dem hvad de fremover skal gøre, hvis udstyr går i stykker.

Sidste år kunne EWH Aalborg Universitet sende 2 ingeniørstuderende fra sundhedsteknologi afsted. De fik i løbet af deres ophold repareret, servicetjekket og installeret 417 medicotekniske apparater!

Hvad giver I til?

Hvis I vælger at donere til denne sag, vil I hjælpe til, at vi får og kan videregive introduktion til, og undervisning i, reparation af medicoteknisk udstyr. Vi tror på ordsproget: “Giv en mand en fisk, og han har mad for en dag. Giv ham en fiskestang og han har mad til resten af livet!”.

Ved at donere hjælper du til, at hospitalsmedarbejdere i Tanzania kan få undervisning i reparation og anvendelse af medicoudstyr.

Din donation til os går til:

  • Sprogkursus i Swahili (Det mest udbredte sprog i Tanzania)
  • Mulighed for kunne medbringe kasseret udstyr fra Danmark
  • Kost og logi for de frivillige studerende i den tid de får undervisning og arbejder på hospitaler.
Afsluttet
Støt med andet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet