Se filmen “Onkel”

Filmteatret Hobro vil meget gerne vise mange flere film, men vi vil gerne sikre os der er publikum til dem. Derfor prøver vi nu noget nyt – crowdfunding via Booomerang.dk. Kan vi sælge 10 billetter i forsalg viser vi filmen. Du betaler kr. 80 + 5 % i administrationsgebyr til Boomerang og får til gengæld 1. stk. billet og 1 kop kaffe, te eller cacao (samlet værdi kr. 100). Bliver der ikke solgt 10 billetter får du dine penge tilbage – fratrukket de 5 % som Boomerang opkræver i administration. Vi håber I vil tage godt imod dette nye tiltag. Er der film du gerne vil se, så skriv til os på: filmteatret@mail.tele.dk så kigger vi på det og vurderer om vi skal prøve en crowdfunding-kampagne.

Første film vi crowdfunder til er ONKEL  som vises Onsdag d. 26. Februar kl. 19.00.
Kris på 27 er yderst beskyttende overfor sin halvinvalide onkel som hun driver et mindre landbrug i Sønderjylland sammen med. De har et nært forhold og stor forståelse for hinanden, selvom de tilbringer det meste af deres finurlige hverdag i tavshed. Da Kris redder en kalv under en fødsel, bliver hendes interesse for dyrlægefaget igen vakt og hun udvikler et venskab med den snakkesalige dyrlæge Johannes og opdager langsomt, at der er et liv uden for gården. Her møder hun den unge Mike, som ser lige gennem hendes reserverede personlighed og sød musik opstår mellem dem og et skelsættende spørgsmål presser sig på. Hun må beslutte om hun vil blive på gården eller følge sit hjerte og sine spirende drømme…
Instruktøren Frelle Petersen har i sin research boet og arbejdet på den gård, hvor filmen foregår og har castet indenfor en radius af 15 km for at opnå den helt rette accent af Sønderjysk. Det er der kommet en dybt troværdig, bevægende og helt særlig film ud af.

 

 

 

Vi bruger cookies!

Websitet anvender "cookies", der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies.

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Accepter Forlad sitet